Gå til hovedindhold
135

Pædagog til Gertrud Rask Minde i Sisimiut

Vi søger  to pædagoger til Gertrud Rask Minde med ansættelse pr. 1. Oktober 2019 eller snarest derefter.

Gertrud Rask Minde er en døgninstitutionen for anbragte børn med handicap i alderen 6-18 år.
Der er to afdelinger på institutionen. Afdeling Nanuaqqat hvor der bor 6 multihandicappede børn i alderen 7 til 16 år og afdeling Akulliit hvor der bor 8 børn i alderen 12 til 17 år med dignose ADHD eller beslægtet.

Om stillingerne:
Stillingerne som ønskes besat er begge i afdeling Nanuaqqat.
Børnene i denne gruppe kræver alle personlig støtte. Der er derfor en ret høj personalenormering i gruppen. Ud over pædagoger er her Socialhjælpere og ufaglært personale

Der er lagt individuel udviklings og behandlingsplan for børnene, som er lagt ind i det daglige relationsarbejde i forhold til hver enkelt barn.
Der stilles krav til kontinuitet, genkendelighed, stabilitet. Voksne som kan give dem et stabilt forbillede og som kan rumme dem - også når de får det svært.
Det er vigtigt at den pædagogiske indsats bygger på samarbejde og at personalet kan arbejde disiplineret efter forudgående behandlingsstrategier.

Gertrud Rask Minde har brug for pædagoger der kan stå sammen med det øvrige personale og samarbejdspartnere i at udvikle det pædagogiske arbejde omkring børnegruppen.
Der arbejdes i 3 vagtlag. Et lag fra kl 07 til kl. 15.00, et hold fra kl 13/14 til 21/22 og en fast vågen nattevagt.
Det skal påregnes at man skal arbejde hver 2. Weekend og på turnus i helligdagene.
Børnene kommer fra hele Grønland, det skal derfor også påregnes, at man skal deltage i ledsagerrejser et par gange om året.

Vi forventer, at du:

  • Er en robust person, der har interresse i børnenes livsudvikling.
  • Det er bedst, hvis du holder af at være i naturen
  • Er udviklings og samarbejdssorienteret
  • Har relevant pædagogisk uddannelse
  • Har erfaring med multihandicappede og omsorgssvigtede børn
  • Er en nærværende pædagog, som kan arbejde efter forudgående aftaler.
  • Er struktureret og kan bevare overblikket
  • Formår at implementere handplaner i din praksis
  • Grønlandsk talende er ikke en forudsætning, men ansøgere med kendskab til tegn til tale eller tegnsprog vil blive foretrukket



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning