Gå til hovedindhold
135

Jurister til Infrastrukturafdelingen

Brænder du for infrastruktur? Så er det dig vi mangler.

Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling – og der er travlt i infrastrukturafdelingen. Derfor opretter vi en ny stilling som jurist i afdelingen.

Vi søger to jurister med juridiske kompetencer, der har lyst til at udarbejde lovgivning på infrastrukturområdet, fortolke på eksisterende lovgivning samt sparre med afdelingens øvrige fagspecialister og en masse andet. Infrastrukturafdelingen har en travl hverdag med et meget bredt opgavefelt.

Stillingsbeskrivelse
Infrastrukturafdelingen hører under Departementet for Boliger og Infrastruktur og udgør én af fire afdelinger i Departementet.

Infrastrukturafdelingen varetager planlægningen, koordineringen og opgaveløsningen inden for alt ”til lands, til vands og i luften”, og er således ansvarlig for områderne søfart, luftfart, lufthavne, havne, teleområdet og land- og søtransport.

Vi er en lille afdeling, der favner en bred opgaveportefølje og betjener et meget stort land, hvor bosætningsmønstret er spredt og hvor en velfungerende infrastruktur er helt essentiel.

Infrastrukturafdelingens opgaveportefølje har meget stor politisk bevågenhed og nyder offentlighedens og mediernes interesse. De løsninger, vi bidrager til, har stor betydning for hele befolkningens hverdag og har afgørende betydning for realiseringen af landets fulde vækstpotentiale.

Om dig

  • Er uddannet cand.jur. Også gerne nyuddannet.
  • Har interesse for udarbejdelse af lovgivning på infrastrukturområdet
  • Er god til at samarbejde, sparre og dele din viden med kolleger.
  • Kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt.
  • Har et godt humør og trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Dansk/Grønlandsk dobbelt sprogethed vil være en fordel.

Arbejdet foregår i et travlt og fagligt udfordrende miljø, hvor arbejdsglæde og ansvar går hånd i hånd med gode resultater, vi kan være stolte af.

Omgangstonen er god og uformel, og hverdagen er præget af godt humør i en ofte travl dagligdag. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, godt kollegialt fællesskab og respekt for at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

Vi søger en kandidat med juridisk baggrund, og meget gerne nogle års erfaring fra politisk ledede organisationer. Den ideelle kandidat har endvidere erfaring med udarbejdelse af lovgivning, og indsigt i transportforhold og infrastruktur.

Stillingen vil nyde særligt fokus på opdatering af eksisterende lovgivning og bekendtgørelser på havneområdet og teleområdet, og vil i forlængelse deraf byde på sparring med lovkontoret i Formandens Departement. Derudover vil du komme til at samarbejde med Rigsombudet og rigsmyndighederne vedr. implementering af rigslovgivning på søfarts og luftfartsområdet. Derudover vil du blive ansvarlig for udarbejdelse af lovbekendtgørelser inden for ressortområdet for infrastruktur.

Du vil derudover indgå i tæt sparring med afdelingens øvrige medarbejdere om juridiske spørgsmål og lovfortolkning.

Vi glæder os til at høre fra dig, og stiller os gerne til rådighed med viden om det at arbejde for Naalakkersuisut, om infrastrukturafdelingens opgaver og om vores gode arbejdsplads.

Du kan få inspiration til og viden om at arbejde ved Grønlands Selvstyre på www.nanoq.gl.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For den rette kvalificerede kandidat med flere års erfaring med juridisk sagsbehandling, eller med lovfortolkning og lovtekniske opgaver, vil ansættelsen, efter en konkret vurdering, kunne ske på vilkår af special- eller chefkonsulent.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Restorff Jacobsen loja@nanoq.gl tel:346909

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning