Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Allorfik søger psykolog

Allorfik søger endnu en psykolog med behandlingserfaringer i arbejdet med borgere, der har problemer med alkohol, hash og pengespil. Stillingen ønskes besat 1. november 2019 eller efter aftale.

Du kommer overvejende til at arbejde med tilbuddet til børn og unge i alderen 15-24 år i de lokale Allorfikcentre og bliver tilknyttet Allorfik, Videncenter om Afhængighed og vil få base i Nuuk.

Videncenter om Afhængighed står for den nationale behandling af problemer med rusmidler og spil på både børn og voksenområdet både i egne centre og gennem private udbydere. Allorfik har et lokalt behandlingscenter i hver kommune, i byerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat under Videncenter om Afhængighed i Nuuk.

Om jobbet
Børne- og ungeområdet er et nyt område under Allorfik. Der skal implementeres behandlingstilbud for denne gruppe i alle kommuner over årene 2019-2021 i regi af de lokale Allorfikcentre.

Behandlingskonceptet til børn og unge bygger, som for voksne, på forskningsbaserede viden på rusmiddel- og spilbehandlingsområdet. Selve behandlingstilbuddet i Allorfikcentrene er ambulant behandling kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtaler, brobygning og mindfulness, men behandlingen er også inspireret af en narrativ tilgang. 

Du og Allorfiks leder arbejder sammen med lokale behandlere om at udvikle og implementere behandlingskonceptet på børne- og ungeområdet på baggrund af de nationale planer: ”Børn og unge med rusmiddel- og spilproblemer – Forslag til en sammenhængende indsats” og ”National plan for fremtidens rusmiddelbehandling”.

Du skal herunder medvirker til at forberede og opstarte behandling af børn og unge i Allorfiks fem lokalcentre samt at sikre det faglige niveau i behandlingen på disse og medvirke til den faglige udvikling for behandlere i Allorfiks centre.

Vi forventer,

  • at du besidder en solid faglig viden og er uddannet psykolog
  • at du har erfaring med at involvere forældre, skole og døgninstitutioner
  • at du forstår børn og unge i den sammenhæng, de færdes i
  • at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • at du kan omsætte teorier til praksis
  • at du har god kommunikationsevne
  • at du har en rummelig og positiv personlighed
  • at du er indstillet på en del rejser til Allorfiks lokale centre 


Vi tilbyder

  • et job med mange udviklingsmuligheder  
  • et godt arbejdsmiljø 
  • mulighed for at påvirke egen arbejdssituation
  • et selvstændigt arbejde men med sparring
  • mange dygtige samarbejdspartnere 
  • gode kolleger 
  • Vi håber at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk

Om stillingen og Allorfik kan du kontakte
Leder af Allorfik Birgit Niclasen tlf. 525343 mail bivn@allorfik.gl

For informationer om Allorfik: www.allorfik.gl
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning