Gå til hovedindhold
134

Dette jobopslag er udløbet

Juridisk tilsynsførende til Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet søger en juridisk tilsynsførende til Tilsynsenheden. For kandidater med de rette dokumenterbare kompetencer, kan stillingen tilbydes som specialkonsulent.

Om Tilsynsenheden
Tilsynsenheden er en lille selvstændig enhed i Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, der fører dialogbaseret tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen og forvalter det sociale regelsæt i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler, samt at døgninstitutionerne i Grønland driftsmæssig, økonomisk og pædagogisk leverer de ydelser, de er forpligtet til.
Tilsynsenheden består af en chef, en juridisk tilsynsførende, tre socialfaglige tilsynsførende.

Dine opgaver vil bl.a. være, at

  • tilrettelægge og varsle tilsyn, samt indsamle data
  • besøge kommunale forvaltninger, og sociale institutioner
  • udarbejde udkast til tilsynsrapporter, herunder lave indstillinger om påbud og andre reaktioner i forbindelse med et tilsyn.

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads, hvor selvstændighed og beslutningskompetence vægtes højt
  • Et job i et departement med engagerede og dygtige kolleger
  • Et job, hvor der er åbenhed og respekt for den enkelte medarbejders kompetencer
  • Et job som kan være hektisk, men også udfordrende og spændende

Vore forventninger til dig:

  • Du er uddannet cand.jur. og har et godt kendskab til forvaltningsret
  • Du har erfaring med juridisk arbejde, helst inden for det sociale- og offentligretlige område
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du er omstillingsparat og samarbejdende, med en åben og positiv tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere, og med forståelse for teamwork og tværfagligt samarbejde
  • Du er en moden og selvstændig person, der kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere ligeværdigt og anerkendende, og du er god til at forklare komplicerede juridiske problemstillinger til ikke-jurister, både mundligt og skriftligt.
  • Du arbejder struktureret og har fokus på deadlines og kvalitet
  • Du er indstillet på at have en del rejseaktivitet i Grønland, og på at du ofte er væk hjemmefra i mere end en uge ad gangen.

Kendskab til det grønlandske samfund, sprog og kultur er en fordel, men ingen betingelse.
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning