Gå til hovedindhold
137

Investment Manager, der vil skabe vækst i Grønland

Greenland Venture forstærker sine aktiviteter i takt med øgede investeringer og tættere engagement med virksomhederne.

 

Derfor søger vi en udadvendt og dygtig Investment Manager, der sammen med de to øvrige Investment Managere og den administrerende direktør vil være med til at styrke investering og vækst i Grønland.

 

 

Vores baggrund

Greenland Venture er et ventureselskab, der investerer i virksomheder med stort udviklingspotentiale og finansierer projekter med mulighed for vækst og skabelse af nye forretningsområder.

 

Vi udvikler os hastigt, blandt andet i et samarbejde med Vækstfonden, hvor vi netop har fået stillet ekstra 220 mio. kr til rådighed for at styrke erhvervsudviklingen i Grønland.

 

Samtidigt arbejder vi målrettet på at være i tæt kontakt med de virksomheder, vi finansierer eller investerer i.

 

Det giver travlhed – og nu også plads til en engageret og kompetent ny kollega, der vil være med til at sætte præg på erhvervslivet i Grønland i en af dets mest lovende og spændende perioder.

 

 

De vigtigste opgaver

Du kommer til at arbejde med og have ansvar for alle aspekter og elementer fra den første henvendelse og idé om et nyt projekt eller investering, og gennem hele forløbet med vurdering, potentiale, finansieringsmuligheder, risikovurdering og forhandling til den endelige aftale om investering eller anden finansiering er indgået.

 

Efter finansieringen er på plads fortsætter du med at være i løbende kontakt og bidrager aktivt til at få projekterne til at blive en succes – som sparringpartner for virksomhederne og i mange tilfælde som bestyrelsesmedlem.

 

Arbejdet omfatter også opsøgende kontakt til virksomheder, der kan have behov for investering eller finansiering til vækst, udvikling, generationsskifte mv. samt løbende kontakt til Greenland Ventures finansielle samarbejdspartnere samt andre aktører, der er er vigtige for virksomhederne og deres udvikling: rådgivere, advokater, revisorer, myndigheder og organisationer.

 

 

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har solid erfaring inden for økonomi og drift af virksomheder. Om du har en baggrund fra den finansielle sektor, fra revision eller rådgivning, eller selv har haft økonomisk ansvar i en virksomhed, er ikke afgørende:

 

Til gengæld forventer vi, at du er i stand til at vurdere virksomheder og projekters potentiale og forretningsmæssige bæredygtighed knivskarpt, og at du både har styr på de strategiske linjer og er i stand til at gå ned i detaljerne.

 

Du skal være en god sparringpartner, der kan tale direkte og klart med virksomhedernes ejere og ledere og inspirere dem til at tænke nyt, være målrettede og få deres ideer ført ud i virkeligheden.

 

Du skal helst være dobbeltsproget grønlandsk/dansk, og det er et krav, at du kender til det grønlandske erhvervsliv og samfund.

 

Du skal kunne arbejde selvstændigt med flere bolde i luften på én gang – og være parat til rejseaktivitet i og uden for Grønland, bla. i forbindelse med bestyrelsesmøder og opfølgning hos virksomhederne og deres partnere.

 

 

Vi tilbyder

I Greenland Venture er du selv med til at forme din stilling – i en lille organisation, hvor vejen til beslutningstagerne ikke er lang.

 

Du vil være med til at præge Grønland på et vigtigt tidspunkt i erhvervsudviklingen og får et arbejde med mening.

 

Vi har en attraktiv lønpakke med pensionsordning, Codan Care ordning og årlig ferierejse; der følger ikke personalebolig til stillingen.

 

Vores hverdag er uformel i et behageligt arbejdsmiljø – i gode omgivelser midt i Nuuk: Greenland Venture deler arbejdsplads med moderselskabet Greenland Holding og søsterselskabet Greenland Business. Til sammen er vi otte personer, der skaber dynamik, videndeling og god stemning i en hverdag, hvor der er plads til at hjælpe hinanden.

 

 

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er 23. september. Har du spørgsmål, kan du i fortrolighed kontakte adm. direktør Karsten Høy, mail: karsten@greenlandholding.com, tel +299 55 82 97.

 

Ansøgninger sendes til Karsten Høy på karsten@greenlandholding.com