Gå til hovedindhold
134

Genopslag: Mittarfik Kangerlussuaq søger maskinist

God service, høj kvalitet og et stærkt engagement kommer i første række på elværket i Kangerlussuaq. Lægger du vægt på dette i dit arbejde, så er den ledige stilling som maskinist måske lige noget for dig.

 

Driftsmedarbejderen / maskinisten deltager i det daglige drift og vedligeholdelsesarbejde vedr. el vand og varmeværkernes produktionsudstyr herunder tilknyttet hjælpeudstyr.

 

På elværket er der installeret 3 stk. Wärtsilä dieselmotorer og kendskab til disse vil være en fordel men ikke en betingelse.

 

Hvis du elsker ude liv er Kangerlussuaq et spændende sted med rigt dyreliv, hvor der er mulighed for at se moskusokser, rensdyr, polarræve, falke, ørne og harer. Der ses ofte meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret. De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russelgletscheren nær indlandsisen.  

 

Arbejdsopgaver:

  • Drift, eftersyn, og vedligeholdelse af dieselmotorer lige fra 25 kW og til 2000 kW
  • Eftersyn, rensning og vedligeholdelse af oliefyr samt røggaskedler
  • Deltagelse i alt forfaldet arbejde på både el-, vand- og varmeværker
  • Deltagelse i de daglige runderinger på el, vand og varmeforsyningsanlæggene.
  • Deltage i tilkaldevagtordning.
  • Endvidere må der påregnes ad hoc opgaver i andre afdelinger tilknyttet teknisk afdeling

 

Kvalifikationer:

  • Uddannet Maskinist/Maskinarbejder/Mekaniker/Skibsmontør/Maskinassistent med erfaring i vedligeholdelse og drift af dieselmotorer, kendskab til SRO-anlæg vil være en fordel.
  • Loyal og pålidelig med en positiv indstilling til de mange arbejdsopgaver
  • Besiddelse af ren straffeattest
  • Arbejdssprog er grønlandsk og dansk.
  • Besiddelse af almindeligt kørekort
  • Et certifikat i kedelpasser er ønskeligt, men kan også hverves gennem et kursus i Danmark. Kurset foregår på dansk.

 

Mittarfeqarfiit tilbyder
En spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab. Du vil indgå i et team af medarbejdere, der alle arbejder selvstændig såvel som i team.

 

Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl

 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant organisation. Hvor en sådan ikke findes, kan ansættelse ske på individuelle vilkår.

  • Der stilles en bolig til rådighed, hvor der betales efter gældende regler
  • Derudover tilbydes frirejse ved tiltrædelse efter gældende regler, samt godtgørelse af 75 kg. Flyfragt eller 200 kg Skibsfragt af flyttegods
  • Efter 12 måneders ansættelse tilbydes endvidere årlig ferie frirejse efter gældende regler.
  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen

 

Få mere at vide
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte maskinmester Niels Kjærby: +299 52 46 15 eller send en mail NKJ@mit.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen på mail: hr@mit.gl

 

Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 3. september 2019. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

 

Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre. Mittarfeqarfiit varetager driften af lufthavne, heliporte og to lufthavnshoteller i Grønland. Vi varetager over 70.000 operationer (start og landing) og servicerer mere en 350.000 passagerer om året. Vi tæller godt 400 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Nuuk.

 

Ansøgningsfrist: 3. september 2019

Søg denne stilling