Gå til hovedindhold
119

Kok til Danmarkshavn

TELE Greenland A/S søger kok til Danmarkshavn med tiltrædelse efter nærmere aftale

 

Arbejdsområder

Arbejdet består hovedsagelig i daglig planlægning, tilberedning servering af maden til stations faste besætning og eventuelle gæster.

Med til kokkens opgaver hører daglig rengøring af køkkenområdet og spisestuen.

Det er også kokken som står for proviant håndteringen, herunder at føre kontrol med og optælling af provianten samt, i samarbejde med stationslederen, at sørge for supplerende bestillinger.

Stationens gæsteværelser/indkvartering er også kokkens ansvarsområde, ligesom kokken i det omfang det er muligt skal deltage i andre opgaver i forbindelse med stationens drift.

 

Kvalifikationskrav

Ansøgere skal være uddannet kok og med minimum 2-3 års erfaring indenfor området.

Opholdet stiller krav til såvel fysisk som psykisk styrke, fleksibilitet og samarbejdsevner samt et alment god helbred.

Det tilstræbes, at personalet kan dokumentere førstehjælpsuddannelse eller tilsvarende. TELE Greenland A/S vil i nødvendigt omfang bede ansøgeren aflægge et sådant kursus, der betales af TELE Greenland A/S.

 

Særlige vilkår

Der arbejdes i 2 hold på en ude/hjemme ordning med perioder på 9 uger, dog er vinterperioden på 16 uger, da stationen ikke kan beflyves pga. mørke.

I hjemme perioden skal der afholdes 25 dages ferie pr. år, ligesom man skal deltage i kurser og møder, samt løse små arbejdsopgaver i op til samlet set 25 % af tiden.

På stationen arbejdes der 6 dage om ugen og den 6. dag afspadseres i hjemmeperioden.

 

Det vil kun i helt ekstraordinære situationer være muligt at forlade tjenestestedet i opholdsperioden, idet der kun er 5 ordinære flyvninger til og fra stationen årligt.

 

 

Løn - og ansættelsesvilkår

Aflønningen vil ske på personlig kontrakt.

 

For stillingerne gælder, at der at Telepost afholder alle udgifter i forbindelse med transport til og fra stationen.

Der stilles fri kost og logi til rådighed under opholdet, som skattepligtigt efter gældende regler.

 

Ansættelse og ophold på stationen er betinget af, at man er i besiddelse af et gyldigt UK Oil and Gas sundhedsbevis. Ved ansættelsen kræves yderligere en tandsundhedserklæring fra egen tandlæge. Dokumenterede udgifter hertil, refunderes af TELE Greenland A/S

Såfremt ovennævnte har din interesse, er du velkommen til at kontakte stationsleder Lars Bo Jensen på telefon +299 199161, e-mail labj@telepost.gl.

 

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så upload venligst din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via denne side: https://mkjobtelepost.azurewebsites.net/da-DK/Details.aspx?VID=2019-07-02  senest den 25. august 2019.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!