Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Forfatningskommissionens sekretariat søger en AC-fuldmægtig

Sekretariatet søger en dobbeltsproget AC-fuldmægtig med interesse for forfatningsarbejdet til ansættelse pr. 1. september 2019, eller efter nærmere aftale.

Sekretariatet er ansvarlig for betjeningen og rådgivningen af Forfatningskommissionen, der har til opgave at skrive et udkast til Grønlands kommende forfatning. Kommissionen lægger stor vægt på borgerinddragelse i processen.

Formålet med stillingen er at styrke analysearbejdet og struktureringen af input til den kommende forfatning. Desuden skal AC-fuldmægtig styrke organisationens evne til at betjene og rådgive diverse udvalg under kommissionen.

Primære arbejdsopgaver
AC-fuldmægtig skal primært varetage følgende funktioner:

  • Sekretariatsbetjening for udvalg
  • Analysearbejde og strukturering af input til forfatning
  • Udredning og rapportering til kommissionen m.fl.
  • Sagsbehandling, herunder diverse oplæg til udvalg og kommission
  • Research og dokumentation.

Kvalifikationer og kompetencer 

  • Relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.scient.soc., cand.scient.pol., cand jur.)
  • gode analytiske og systematiske evner
  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på grønlandsk og dansk, og gerne på engelsk
  • gode formidlingsevner
  • indgående kendskab til samfundsmæssige og politiske forhold i Grønland
  • stærk interesse for problemstillinger knyttet til forfatningsarbejde, forfatningsopbygning m.m.
  • gode evner til at indgå i teamwork og netværk
  • nysgerrighed og kreativitet i opgaveløsning.

Om sekretariatet
Forfatningskommissionens sekretariat er en arbejdsplads med virkelyst. Vi værdsætter faglighed og teamwork i et uformelt arbejdsmiljø. Vi er en lille organisation med pt. fem medarbejdere.

Sekretariatet varetager administration, økonomi, budget, planlægning, betjening af udvalg og kommission, folkeoplysning, kommunikation og formidling, borgerinddragelse og høringer med henblik på at forfatte et udkast til Grønlands kommende forfatning.

Der kan påregnes travlhed i visse perioder, hvorfor fleksibilitet og vilje til at samarbejde på tværs er påkrævet.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og et uformelt miljø med plads til forskellighed og gode ideer.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Johan Lund Olsen, tlf. +299 34 66 64, mobil nr. +299 55 54 85 eller jolo@nanoq.gl.


Vi forventer at afholde samtaler i uge 32

Dato for tiltrædelse er 1. september 2019 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes via denne hjemmeside ved at trykke ”send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning