Gå til hovedindhold
164

Projektleder til Uddannelsesstyrelsen

Uddannelsesstyrelsen søger projektleder til at lede arbejdet med en national strategi for forebyggelse af mobning. Naalakkersuisut skal udarbejde en national strategi for forebyggelse af mobning blandt børn og unge. Strategien skal være færdig til efteråret 2020.
Uddannelsesstyrelsen søger derfor en ansvarsbevist, alsidig og kreativ projektleder til stillingen, som er en etårig projektlederstilling med ansættelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale. Da arbejdet skal ske i et tæt tværdepartementalt samarbejde og i samarbejde med kommuner og andre relevante interessenter, skal ansøgeren have gode samarbejdsevner, være selvstændig, have overblik i en til tider hektisk hverdag, hvor man skal kunne have mange bolde i luften. Du skal være bindeled mellem projektets styregruppe og arbejdsgruppen, samt andre relevante samarbejdsrelationer, hvorfor vi forventer, at du har en god organisatorisk sans. Du skal desuden have gode formidlingsevner – skriftligt og mundtligt - da projektet løbende skal kommunikeres ud til relevante parter og skal munde ud i et større skriftligt strategipapir.

Projektlederens arbejdsopgaver vil hovedsagelig omfatte:
Projektlederen arrangerer et opstartsseminar og et arbejdsseminar, hvor udkast til indholdet i strategiplanen udarbejdes.
Projektlederens overordnede ansvar vil desuden omfatte:

  • Sikre at arbejdsgruppen arbejder efter en plan og leverer leverancer
  • Lede projektet gennem alle faser og særligt sikre strategipapirets færdiggørelse
  • Have den fornødne kontakt med og rapporterer til styregruppen
  • Håndtere øvrige interessenter – det kan være andre forvaltninger, eksterne rådgivere, myndigheder osv.
  • Indsamle viden og inddrage relevant ekspertviden
  • Synliggøre strategiarbejdet og tale dens sag

Den ideelle ansøger:

  • Er punktlig, struktureret og selvstændig
  • Har gerne erfaringer med projektorganisering
  • Faglig ambitiøs og løsningsorienteret
  • Fortrolig med IT
  • Fleksibel, kreativ og nytænkende
  • Gerne flersproget
  • Har grundig kendskab til landet og dets kulturer

Om Uddannelsesstyrelsen:
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden modernisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler. Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning