Gå til hovedindhold
172

Dette jobopslag er udløbet

KNR.gl søger versionist

Har du lyst til at arbejde i en nyhedsredaktion i højt tempo og rivende udvikling, så har du nu muligheden. KNR.gl søger en skarp versionist pr 1. august eller efter nærmere aftale.

Vi vil give befolkningen de hurtigste, vigtigste og bedste historier, og vil du være med, forventer vi til gengæld at du:

  • Har en versionistuddannelse eller lignende uddannelse
  • Er fuldt dobbeltsproget og kan versionere hurtigt fra både grønlandsk og dansk til både grønlandsk og dansk
  • Har gode samarbejdsevner og godt humør

KNR er en travl og alsidig arbejdsplads, hvor man aldrig ved, hvad dagen bringer. KNR.gl skal dagen igennem opdateres med det sidste nye samtidig med, at de historier der ellers produceres i KNRs forskellige redaktioner også skal offentliggøres på nettet. Det skal gå hurtigt uden at det går ud over kvaliteten.

Du bliver en del af et team med en redaktør i spidsen.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgningsfrist er torsdag den 11. juli 2019 kl. 12.00

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos redaktør Christine Hyldal på chh@knr.gl eller hos Nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund telefon: 361570 mib@knr.gl

Ansøgningen skal indeholde bevis for uddannelse og eventuelt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere og skal sendes pr. mail til atorfik@knr.gl