Gå til hovedindhold
173

Dette jobopslag er udløbet

Regionsleder til Fonden for Entreprenørskab

Brænder du for innovation og udvikling af børn og unge?

– har du talent for projektledelse? 

Så er du måske den regionsleder vi søger til at udbrede kendskabet til innovation og entreprenørskabsundervisning i Grønland. 

Fonden For Entreprenørskab (FFE), Kalaallit Nunaat arbejder for at fremme entreprenørskab fra ABC til PhD. i hele Grønland. Med opbakning fra uddannelser og erhvervsliv søger vi en ny regionsleder, der skal stå i spidsen for at udmønte vores strategi. Formålet er at udbrede innovation og entreprenørskabsaktiviteter til elever og undervisere på alle uddannelsesniveauer i Grønland.

De daglige udfordringer

  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om efteruddannelse og vejledning af undervisere
  • Videreudvikling, planlægning og gennemførelse af entreprenørskabsevents, herunder regionale mesterskaber og afholdelse af iværksætterfinale
  • Sikre nye partnerskaber og udvikle nye aktiviteter og tiltag, der fremmer samarbejdet mellemuddannelser og erhvervslivet omkring entreprenørskab og innovation
  • Etablering af leder- og undervisernetværk, for yderligere at geare entreprenørskabsindsatserne i Grønland
  • Ansvarlig for at betjene bestyrelsen
  • Fundraising på nationalt såvel som internationalt niveau

Vi forventer, at du 

  • er organisator, der brænder for entreprenørskab og innovation
  • er en stærk projektleder gernemed pædagogisk forståelse og erfaring med undervisning
  • evner at se muligheder og skabe aktiviteter sammen med uddannelser og erhvervslivet
  • er en kompetent facilitator med flair for at opbygge tillidsfulde relationer og netværk
  • er stærk i det opsøgende arbejde og evner at arbejde med flere parallelle udviklingsaktiviteter på samme tid
  • er en dygtig kommunikator, som både kan fortælle historier men også gøre visioner til virkelighed
  • er struktureret og systematisk i dit arbejde og ideelt set behersker både dansk, grønlandsk og engelsk.

En stor del af dit arbejde vil være at motivere lærere, skoler og offentlige som private organisationer til at fremme entreprenørskabsundervisningen på alle uddannelser. Desuden ligger der en stor opgave i at arrangere events og iværksætterfinale.

Din tid bruges også på samarbejde med regionsledere i Danmark, Island og Færøerne og den centrale organisation, der ligger i hhv. Odense og København. Du er desuden referent ved bestyrelsesmøderne og refererer direkte til Formanden for Bestyrelsen.

 

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold 

Stillingen er en fuldtidsstilling med 40 timer ugentlig. Arbejdsstedet er Nuuk.

Din daglige leder er formanden for Fonden For Entreprenørskab Kalaallit Nunaat. 

Lønnen tager udgangspunkt i din uddannelse og din erfaring. 

Ansøgningen med dokumenteret uddannelse samt referencer sendes til formanden for Fonden For Entreprenørskab, Kalaallit Nunaat, Jacob Nitter Sørensen, nit@airgreenland.gl 

Se mere om fondens arbejde på http://gronland.ffe-ye.dk 

Vi forventer ansættelse d. 1. august eller tidligere. 

Ansøgningsfristen er 25. juni. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

Kort om Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat (FFE KN)

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat (FFE KN) er en privat erhvervsdrivende fond, som startede i 2017 arbejdet med at fremme innovation og entreprenørskab i uddannelserne ved efteruddannelse af lærere, regionsleder og kontor. I 2018 fik FFE KN den første bestyrelse med topledere fra det grønlandske erhvervsliv og uddannelsessystem og visioner om Grønland som iværksætternation. Mottoet er at skabe innovation og entreprenørskab fra ABC til PhD.

FFE udvikler og udgiver også selv undervisningsmateriale, rådgiver om implementering af entreprenørskab i undervisning og er facilitator for samarbejde og netværk om entreprenørskabs­undervisning.

I 2018 blev der afholdt 3 efteruddannelseskurser og der er nu ca. 100 undervisere i Grønland fra Kangerlussuaq, Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk, som har modtaget entreprenørskabsundervisning fra både grundskole til videregående uddannelser. I år skaber vi også aktiviteter i både Nord- og Sydgrønland. Der er oprettet fag på universitetet og hold i folkeskoler ligesom der er afholdt flere events og innovations-workshop med forskellige temaer. Igen i år afholdes årets iværksætterfinale ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights” hvor børn og unge konkurrerer om årets bedste idé også som en del af Projekt Edison og Company Programme.

Se video, fotos og nogle af vores aktiviteter på vores Facebook-side:

https://www.facebook.com/FFEKalaallitNunaat/