Gå til hovedindhold
113

Debitorbogholder til Pisiffik A/S Servicekontor i Nuuk

Til vores servicekontor søger vi en kollega til økonomiafdelingens debitorbogholderi med reference til regnskabschefen. Økonomiafdelingen varetager økonomifunktionen for både detail og foodservice.

Vores ny kollega vil indgå i et ungt økonomiteam, som sammen skal sikre, at vi yder den bedst mulige service over for vores 47 butikker, engroskunder, samarbejdspartnere og kolleger, som vi dagligt har kontakt til.

De primære arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Debitorstyring
    • Fakturaforsendelse
    • Bogføring af indbetalinger
    • Rykning af kunder
    • Bankafstemning 
    • Inkassosager
    • Optimering af arbejdsmetoder i debitorafdeling
    • Oprydning af stamdata i forbindelse med implementering af nyt ERP system
  • Deltagelse i implementering af nyt økonomisystem
  • Diverse ad hoc opgaver i økonomifunktionen

Dine faglige kompetencer indeholder:

  • Et par års erfaring som bogholder
  • En relevant uddannelse og medbringer en god ”værktøjskasse”
  • Rutineret IT-bruger, herunder Microsoft Office-pakken og gerne Microsoft Dynamics Nav, AX 2012 & Concorde.

Som person:

  • Er du samarbejdsorienteret og kvalitetsbevidst
  • Er du åben, udadvendt og arbejder opsøgende
  • Trives du i et travlt miljø og i en kultur, som fokuserer på resultater og måling af samme

Vi tilbyder:

  • En attraktiv arbejdsplads med gode personlige og jobmæssige udviklingsmuligheder
  • Et spændende professionelt miljø, hvor der stilles krav om høj kvalitet i de produkter, vi leverer
  • Et alsidigt job i en virksomhed i stadig udvikling
  • Indflydelse på og involvering i afdelingens fortsatte udvikling

Tiltrædelse
Stillingen er til snarest mulig tiltrædelse, eller 1. september 2019.

Ansøgning og yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne kan du kontakte Regnskabschef Malene Broberg på telefon: 38 11 21.

Ansøgning med CV sendes til ansoegning@pisiffik.gl mærket "Debitorbogholder". Sidste frist for ansøgning er den 1. juli 2019.