Gå til hovedindhold
111

Inspektør til Grønlands Maritime Center i Paamiut

Inspektør til Grønlands Maritime Center i Paamiut

Er du innovativ, brænder for udvikling og ønsker at skabe en positiv forandring i det grønlandske samfund?
Så er det måske dig vi mangler i vores ledelsesteam som inspektør for søfartsskolen i Paamiut!

Ønsker du at have ledende rolle i en af Grønlands vigtigste uddannelsesinstitutioner er dette måske jobbet for dig. Vi mangler en tydelig, nytænkende og åben leder til vores søfartsskole i Paamiut. Vi har behov for udvikling af skolen i Paamiut med fokus på eleven, et åbent og imødekommende studie- og kollegiemiljø som fordrer til ønsket om faglig og personlig dannelse. Imarsiornermik Ilinniarfik har som helhed udviklet sig stærkt i positiv retning igennem de seneste 5 år. Denne udvikling ønsker vi at fortsætte med, med en stærk leder af vores afdeling i Paamiut.

Du vil som leder af søfartsskolen i Paamiut stå med et stort ansvar og vi forventer en høj grad af selvstændighed i løsningen af opgaver og den daglige drift. Du vil dog altid have dit ledelsesteam med og bag dig, som sparringspartnere, kolleger og rådgivere. Ledelsesteamet består af uddannelseschefen, kontorchefen, chefen for kursusafdelingen samt forstanderen som alle er siddende i Nuuk. Vi har et tæt og veldefineret samarbejde som sikrer at vi trækker i samme retning.

Tiltrædelsesdato: Primo august eller efter aftale

Dit job:
Din nærmeste leder er uddannelseschefen i Nuuk. Du bliver ansvarlig for alle dele af afdelingen i Paamiut, herunder planlægning af undervisning, økonomistyring, koordinering af optagelse af studerende, styring af kollegier samt ledelse af medarbejdere i afdelingen. Der er behov for udvikling i brugen af IT i undervisningen samt på arbejdspladsen så det forventes at du har gennemgående kendskab til brugen af IT og dertilhørende redskaber. Du vil i samarbejde med uddannelseschefen være ansvarlig for vedligehold og drift af bygningerne. I samarbejde med uddannelseschefen skal du udvikle og tilpasse uddannelserne i Paamiut til nuværende grønlandske forhold, altid under hensyntagen til gældende lovgining.

Din person:
Du har drive, kan være nytænkende, iværksættende og kan gennemføre samt følge projekter til dørs. Du har en motiverende ledelsesstil og er indstillet på at have en åben, synlig og imødekommende tilgang til såvel medarbejdere og samarbejdspartnere som elever. Du ønsker at gøre en positiv forskel i det grønlandske samfund og brænder for det maritime område. Det er ønskeligt at du som minimum er grønlandsk/dansk dobbeltsproget men ikke et ufravigeligt krav for den rigtige kandidat.

Vi forestiller os du har følgende profil:

  • Du har god energi, drive og ønske om at gøre en forskel.
  • Du har en motiverende ledelsesstil og er positiv og imødekommende.
  • En baggrund som officer i enten fiskeri- eller handelsflåde, eller tilsvarende uddannelse.
  • Er en åben person, der kommunikerer klart i skrift og tale.
  • Klar til, at påtage dig medansvaret for den videre udvikling af uddannelserne.
  • Er en erfaren og aktiv IT-bruger.
  • Kan tage beslutninger og agere selvstændigt på vegne af den samlede organisation.
  • Er en teamplayer og kan indgå i et åbent og ærligt lederteam med øvrig ledelse.
     
    Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads hvor du får vide rammer til at udvikling af afdelingen
  • Mulighed for at sætte sit eget præg på de maritime uddannelser i Grønland
  • Et udfordrende og afvekslende job med tætte relationer til medarbejdere, elever og øvrig ledelse
  • En arbejdsplads hvor det gode arbejds-og studiemiljø prioriteres højt
  • En arbejdsplads med god mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En motiverende, støttende og opbakkende tilgang til opgaven dog med forventning om at der udvises selvstændighed og tages ansvar for opgaven

Sidst frist for ansøgningen er 15. Juli 2019
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Uddannelseschef Bent Olesen

Mobil: +299 562730
E-mail: bent@maritim.gl
Eller:
Forstander Nivikka Brandt
mobil +299 559400
E-mail: nbr@maritim.gl

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på  https://naalakkersuisut.gl/da under job.
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning