Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

Uddannelsesstyrelsen søger skolekonsulent

I Uddannelsesstyrelsen opslås en stilling som skolekonsulent for statistik, screeningsmaterialer og evaluering i førskoleområdet ledig til besættelse snarest eller efter aftale.
Stillingen er placeret i Afdelingen for det pædagogiske område og refererer til afdelingschefen.

Skolekonsulentens arbejdsopgaver vil omfatte

  • Koordinering, administration og varetagelse af styrelsens opgaver i forhold til udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling.
  • Indgå i arbejdet med digitalisering af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed
  • Indgå i arbejdet med strategi- og handleplan for daginstitutionsområdet
  • Rådgive og vejlede pædagoger, børneinstitutioner og kommuner
  • Udarbejde notater, svar, redegørelser mv.
  • Afholde seminarer og kurser
  • Deltage i tværfaglige projekter og opgaver - i samarbejde med de øvrige skolekonsulenter og afdelinger samt eksterne samarbejdspartnere

Om dig
Den ideelle ansøger:

  • Du har en relevant pædagogisk uddannelse med en master eller kandidat eller andet relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Har et grundigt kendskab til førskolen og folkeskolen i Grønland, kultur og samfund.
  • Er velorienteret om forskellige, nye tendenser inden for pædagogik og undervisning generelt
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Har erfaring med anvendelse af statistiske værktøjer
  • Har kendskab til skoleadministrationsprogrammer
  • Er velformuleret i skrift og tale, gerne på både grønlandsk og dansk
  • Er god til både teamsamarbejde og til at arbejde selvstændigt og under tidspres.


Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden modernisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler.  Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.glunder Job.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning