Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig/specialkonsulent søges til Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Afdelingen for Arbejdsmarked

Brænder du for at være med til at udvikle det grønlandske arbejdsmarked? Motiveres du af at gøre en positiv forskel for borgerne og samfundet? Har du let ved at indgå i konstruktivt samarbejde? Er det dig, der er vores nye kollega?
 
Naalakkersuisut har i disse år stort fokus på at styrke arbejdskraftudbuddet og opkvalificering af borgerne til fremtidens arbejdsmarked. Vi søger en medarbejder, som kan varetage sagsbehandling, undervisning og udviklingsopgaver inden for arbejdsmarkedsområdet.
 
Vi tilbyder en stilling på en spændende arbejdsplads med grundig oplæring og med gode muligheder for at sætte sit præg på udviklingen af sagsområder i tæt dialog med interessenterne. 

Du kommer til at arbejde med fokus på departementets ansvar, opgaver og udvikling i relation til Majoriaq-centre, herunder opfølgning på samarbejdskontrakter om Majoriaq-centre mellem Selvstyret og kommunerne.
 
Afdelingen har en bred vifte af opgaver fra udarbejdelse af politiske oplæg, udvikling af arbejdsmarkedsområdet, analyser og løbende sagsbehandling på afdelingens sagsområder og informationsarbejde om alle indsatserne.

Dine kvalifikationer og kompetencer  
 
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst
  • er parat til at tage ansvar for fremdrift i opgaverne
  • er parat til at tage ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen
  • har fine kommunikative samarbejdsevner
  • er fleksibel, punktlig og imødekommende 
  • er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk eller grønlandsk/engelsk
  • er indstillet på, at der kan forekomme nogen rejseaktivitet
  • trives med en travl hverdag og kan jonglere flere typer arbejdsopgaver
     

Derudover:

  • Hvis du har erfaring med sagsbehandlingssystemet F2 eller andre sagsbehandlingssystemer, vil det være en fordel
  • Det er samtidig af væsentlig betydning, at du har kendskab til det grønlandske samfund og kultur 
  • Du besidder naturligvis et godt humør og er en god kollega!
     

Specialkonsulent
Såfremt du besidder alle eller flere af ovenstående kvalifikationer og kompetencer opnået igennem flere års erfaring i Selvstyret, kommunen eller Majoriaq, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at besidde stillingen som specialkonsulent.
 
Dine opgaver
Det er vores mission at være med til at skabe et udviklende, fleksibelt og moderne arbejdsmarked i henhold til politiske ønsker og prioriteringer. Du vil komme til at arbejde med ”jordnære” sagsbehandlingsopgaver såvel som visionære strategier – og alt imellem.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tilsyn af Majoriaq-centre
  • Udarbejdelse af årlige resultatkontrakter mellem Selvstyret og kommuner om drift af Majoriaq-centre samt beregning af driftstilskud
  • Rådgivning over for kommuner og Majoriaq-centre ift. resultatkontrakter mv.
  • Kontinuerlig kontakt til kommunerne og centerlederne
  • Udvikling og afholdelse af kurser og samlinger for Majoriaq-ansatte herunder centerledermøder, faglærersamlinger og faglæreropkvalificering
  • Koordinering og ledelse af landsdækkende prøveafholdelser på Majoriaq-centre
  • Opfølgning og koordinering af projekter
  • Sagsbehandlingsopgaver på administrativt niveau
  • Budgetopfølgning på finanslovskonti i IRIS og XAL 
     

Vi tilbyder

  • Et spændende og samfundsnyttigt job med gode udviklingsmuligheder
  • Personligt ansvar og råderum
  • Mulighed for at sætte sit præg på mange og spændende opgaver
  • Fine muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Gode kolleger


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning