Gå til hovedindhold
163

Dette jobopslag er udløbet

Proceskonsulent søges

– er du klar til at spille en central rolle i optimering af processer inden for Fællesoffentligt It systemer i hele Grønland?

Den Fællesoffentlige It-organisation har ansvaret for drift, support, udvikling og optimering af administrative It systemer på tværs af de 5 Grønlandske kommuner og Selvstyret. Vi er pt. i fuld gang med at implementere fælles ERP system.
Optimering af anvendelsen af de Fællesoffentlige It systemer er et stort fokus område, så investeringen udnyttes maksimalt. Vores nye Proceskonsulent vil få en central rolle i optimeringsaktiviteterne på tværs af hele Grønland.

Dine opgaver
Med reference til Direktøren kommer du blandt andet til at arbejde med følgende opgaver:

  • Forretningsudvikling.
  • Procesoptimering med fokus på standardisering, proceskortlægning og –optimering i fællesoffentlige systemer og dermed simplificering og forenkling af forretningsgange og procedurer.
  • Projektledelse.
  • Udarbejde Business Cases.
  • Implementering af nye procedure og standarter.

Din profil
Erfaren eller nyuddannet? Er ikke så vigtigt blot du brænder for at facilitere og drive projekter inden for kvalitetsledelse, LEAN og procesoptimering, samt evne til at få disse forankret i organisatoriske enheder. Kendskab til økonomi/ERP systemer er selvfølgelig en fordel.

Du vil blive understøttet af vores dygtige Fagkonsulenter inden for de forskellige systemer.  

Personligt forventer vi, at du er robust, kan lytte, absorbere og bearbejde information og er god til opbygning af netværk og stabile relationer. Du er en god kommunikator på alle organisatoriske niveauer både skriftligt og mundtligt,

Din uddannelse
Det er ikke afgørende, så længe profilen passer til ovenstående.

Om os
Det er Naalakkersuisuts mål, at fremme den digitale udvikling i det grønlandske samfund gennem øget anvendelse af IT og digitalisering, herunder effektivisering af den offentlige administration. Dette er den Fællesoffentlige IT-Organisation og ERP-projektet en væsentlig del af. ERP-projektet er p.t. i en glidende overgang fra projekt til drift.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Organisatorisk vil du blive placeret i den Fællesoffentlige It-organisation og vil få reference til Direktøren.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Ivan Damborg telefon +299 491121 eller på mailadressen: ivda@nanoq.gl.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning