Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Skolekonsulent med teamlederfunktion i Ilinniusiorfik

Uddannelsesstyrelsen søger skolekonsulent for læremiddelproduktion med funktion som team/afdelingsleder

I Uddannelsesstyrelsen er en stilling som skolekonsulent med særlige kompetencer og interesse for udgivelse af læremidler og personaleledelse ledig til besættelse snarest eller efter aftale. Skolekonsulenten vil være daglig leder af Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag.

Stillingen er placeret i Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag i Afdelingen for Administration og Formidling og refererer til afdelingschefen for Administration og Formidling.
Ilinniusiorfik er under forandring med udvikling af bl.a. ny forlagsstrategi med fokus på faget grønlandsk og digitale materialer, nye arbejdsmåder og samarbejdsrelationer. Vi søger derfor en kollega, der har mod på at udvikle og lede forlaget gennem en større forandringsproces.

Skolekonsulentens arbejdsopgaver vil omfatte:

  • At lede og fordele arbejdet i redaktionen med versioneringer og nyudvikling af materialer til folkeskolen i analog og digital form
  • At videreudvikle og implementere ny forlagsstrategi
  • At udarbejde og styre produktionsplan og budget
  • At sikre og koordinere samarbejde mellem Ilinniusiorfik og Uddannelsesstyrelsens øvrige afdelinger
  • At sikre samarbejde med eksterne partnere i hele produktionsprocessen
  • At sikre kvalitet i udgivelser og overholdelse af lovgivning på området
  • At medvirke ved implementering af IT-strategi for folkeskolen
  • At medvirke ved udarbejdelse af notater, svar, redegørelser og promovering
  • Deltage i tværfaglige projekter og opgaver - i samarbejde med de øvrige skolekonsulenter og afdelinger samt eksterne samarbejdspartnere.

 
Om dig
Den ideelle ansøger:

  • Har relevant uddannelse og gerne en lederuddannelse
  • Har erfaring med undervisning i Folkeskolen og produktion af læremidler
  • Har et grundigt kendskab til folkeskolen i Grønland, kultur og samfund
  • Er fortrolig med forskellige IT-systemer og projektledelse
  • Er velorienteret om forskellige nye tendenser inden for pædagogik, undervisning og læremidler
  • Er velformuleret i skrift og tale, gerne på både grønlandsk og dansk
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og resultatorienteret
  • Er initiativrig og kan have mange bolde i luften


Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden modernisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler.  Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning