Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Bibliotekar

Brænder du for at formidle god litteratur og faglitteratur til studerende og undervisere, og har du lyst til at styrke bibliotekets formidlingspotentiale, så har vi jobbet til dig på Ilisimatusarfiks bibliotek. 

Om stillingen
Du bliver den anden medarbejder på Ilisimatusarfik bibliotek, hvor vi til dagligt har et godt samarbejde med Groenlandica og Landsbiblioteket. Til stillingen hører en del betjening af studerende, undervisere og borgere, og vi tager det som en selvfølge, at du sætter en ære i at give alle en god betjening uanset alder, interesser og livssituation. Det vil være en fordel, hvis du interesserer dig for faglitteratur og har lyst til at gøre litteraturen og sproget levende for studerende og undervisere.

Opgaver

  • Indkøb og administration af informationsressourcer, som indbefatter alt fra indkøb og daglig administration til fornyelser og opsigelser
  • Undervisning og vejledning af forskere, undervisere og studerende i f.eks. referencehåndtering og litteratursøgning på både grønlandsk, dansk og engelsk.
  • Formidling af bibliotekets elektroniske ressourcer og services
  • Betjening af lånere i bibliotekets åbningstid, samt indgå i vagter, også om lørdagen
  • Informationssøgning
  • Katalogisering af bøger og artikler
  • Bestilling af fjernlån


Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse, f.eks. informationsvidenskab, bibliotekar DB, cand. scient. bibl. og/eller konkret erfaring inden for arbejdsområdet
  • Gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk
  • Erfaring med indkøb og administration af informationsressourcer
  • Lyst og evne til at undervise, vejlede og formidle
  • Har interesse i at servicere studerende og ansatte
  • Serviceminded
  • Indstillet på at det kan være hektisk i perioder – især ved studiestart
  • Der er mulighed for efteruddannelse


Tiltrædelse
1.juli 2019 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsugen er 40 timer.

Send ansøgning 
Hvis du synes stillingen lyder spændende, og hvis du gerne vil være med ombord, så skal du i gang med at skrive en ansøgning (og have kigget dit CV igennem).

Inden du sender os din ansøgning senest 31. maj 2019: Hvis du har spørgsmål, så ring til universitetsdirektør Henriette Nolsøe Rosing på +299 38 56 03 eller send en e-mail til henr@uni.gl. Ingen spørgsmål er for små eller for store.

Lidt om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik er et universitet med ca. 750 studerende og 100 ansatte, og vi er centralt placeret i Arktis og i den arktiske forskning.

Vi er et universitet med mange forskellige styrker - f.eks.

  • uddanner vi både til det private og offentlige arbejdsmarked
  • laver forskning og uddannelser inden for humaniora-, samfunds- og sundhedsvidenskaberne
  • prioriterer samarbejdet med omverdenen højt - både det lokale og det internationale
  • finder det vigtigt at bygge bro til erhvervslivet og den offentlige sektor
  • skaber viden og innovation både bredden, i dybden og på tværs i en region under hastig udvikling

Derfor vores slogan: Through research, education and cooperation Ilisimatusarfik is Shaping the Arctic.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning