Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Erfaren og udviklingsorienteret Økonomi- og Ressourcedirektør til Kommuneqarfik Sermersooq

Vil du bidrage til vækst og fremtid for både byen Nuuk og hele Kommuneqarfik Sermersooq? Er du en stærk lederprofil med et skarpt øje for økonomi og har du politisk tæft? Så har vi en spændende og mangfoldig direktørstilling til dig i en kommune med et kæmpe udviklingspotentiale.

 

Om stillingen

Som direktør for forvaltningsområdet Økonomi og Ressourcer i Kommuneqarfik Sermersooq, skal du drive og have det overordnede ansvar for kommunens budget, økonomi, IT, facility- og borgerservice.

 

Du refererer til kommunaldirektøren og bliver en del af direktionen på i alt 6 medlemmer.

Du får 6 personer i direkte reference og har i alt ansvar for ca. 75 ansatte.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede og fordele arbejdet på en motiverende facon der skaber et godt samarbejde og høj arbejdsglæde både blandt kollegaer, medarbejdere og de valgte politikere

  • Udarbejde, udvikle og følge op på administrative, rutiner, budgetter og kommunens regnskab(er)

  • Deltage i en fortsat økonomisk konsolidering i Kommuneqarfik Sermersooq med en stram budgetstyring og opfølgning samt overholdelse af de givne politisk vedtagne budgetrammer

  • Aktiv medvirken i direktionens samarbejde og medvirke til tværgående opgaveløsninger og projektorganiseringer herunder også tværgående IT-projekter

  • Udvikle medarbejdere mod et højere fagligt og ledelsesmæssigt niveau med samtidig respekt for den grønlandske kultur og mentalitet

  • Følge med i samt op på økonomien i de kommunale udlejningsvirksomhed

 

Din Profil

Som Økonomi- og Ressourcedirektør vil der blive lagt vægt på følgende:

 

 

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant videregående uddannelse indenfor økonomi og regnskab som f.eks. HA, HD, Cand.merc.aud. eller Cand.oecon.

  • Du har et solidt erfaringsgrundlag, og kan som minimum dokumentere 10 års erfaring med ledelse og økonomistyring

  • Du har erfaring med projektledelse og styring af projekter

  • Du har et indgående kendskab til AXAPTA

  • Erfaring fra en politisk ledet organisation indenfor enten statsligt eller kommunalt regi vil være en fordel

 

 

Personlige og ledelsesmæssige kompetencer:

  • Du evner at skabe eget ledelsesrum for dine ledere

  • Du bevarer det store overblik men lader dine fagchefer sikre den faglige kvalitet

  • Du formår at skabe en helhedsorienteret og effektiv opgaveløsning på tværs af og i organisationen

  • Du formår at sætte klare og tydelige strategiske mål

  • Du formår at anvise retning, skabe resultater samt drive en proces.

  • Du har gode kommunikationsevner og formår at begå dig i en politisk styret organisation

  • Du agerer rollemodel og går foran med et godt eksempel

 

Der vil desuden blive lagt vægt på kandidater der har kendskab til grønlandske forhold (kultur og mentalitet) og som enten kan tale grønlandsk eller som har viljen til at lære sproget og kunne begå sig i det grønlandske samfund.

 

Yderligere oplysninger

Der tilbydes en attraktiv lønpakke der indeholder:

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomstmæssige vilkår

  • Pension

  • Til- og fratrædelsesrejse

  • Bohaveflytning

  • Feriefrirejse

  • Bolig til rådighed mv.

 

Ansøgning

InuitRecruitment ApS varetager rekrutteringen for Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Inger Louise Østergård på 223842.

 

Om Kommuneqarfik Sermersooq

Kommuneqarfik Sermersooq dækker et geografisk område på godt 635.000 km2. Det gør kommunen til verdens største kommune målt på areal, og er 12 gange større end Danmark.

Kommunen har godt 23.000 indbyggere, hvoraf mere end 18.000 indbyggere bor i byen Nuuk, der også er hovedstaden i Grønland.

Ansøgningsfrist:
12. maj 2019