Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

Leder for Specialenheden for GUX-S – Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke søger udviklingsorienteret leder til projektarbejdet med gymnasieelever med særlige behov (kontorchef)

Er du den rette til at stå i spidsen for at skabe de bedste muligheder for at uddannelsessøgende med særlige behov kan få en gymnasial uddannelse? Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har nemlig brug for en leder til Specialenheden for GUX-S. 
 
Tiltrædelsesdato er 1. maj eller efter nærmere aftale.
 
Om stillingen
 Den gymnasiale uddannelse (GUX) er i konstant udvikling. Der arbejdes hele tiden på at forbedre og udvikle alle dele af uddannelsesområdet, så elevers, læreres og skolernes resultater og muligheder øges. Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har derfor startet et projekt op med det formål at støtte uddannelsessøgende med særlige behov, som eksempelvis diagnoser inden for autismeområdet eller lignende, i at gennemføre gymnasiale uddannelsestilbud. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de fire gymnasiale skoler og andre relevante parter for at sikre denne udvikling.
 
Da arbejdet med GUX-S er projektbaseret, så er der tale om en midlertidig ansættelse med udløb i 2021 med mulighed for forlængelse. Stillingen er fysisk placeret ved Campus Kujalleq i Qaqortoq, men der skal påregnes en del rejseaktivitet, da alle 4 gymnasieskoler serviceres.
 
Hovedansvarsopgaverne vil være at:

  • Udvikle, opbygge og lede Specialenheden med blik for løbende kvalitetssikring og evaluering
  • Budgetstyre og sikre den daglige administration
  • Visitering af uddannelsessøgende, samt opkvalificering af viden og kompetencer ved relevante samarbejdspartnere
  • Kunne udvikle nye og egnede professionelle færdigheder på gymnasieskolerne i samarbejde med disses ledelse og lærere vedr. undervisning af gymnasielever med særlige behov
  • Supportere gymnasieskolerne i forbindelse med de særlige uddannelsesforløb
  • Skabe samarbejde mellem forskellige myndigheder, institutioner, forvaltninger og borgere, så den enkelte uddannelsessøgendes muligheder for uddannelse forbedres
  • Sørge for information, vejledninger og procedurer om GUX-S
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med uddannelsen

Kandidaten har gerne følgende kvalifikationer:

  • en relevant faglig baggrund med en højere videregående uddannelse inden for det socialfaglige eller psykologiske område
  • godt kendskab til specialundervisningsområdet
  • godt kendskab til de gymnasiale uddannelser og uddannelsesområdet generelt
  • godt kendskab til samfundet
  • erfaring med at arbejde med udvikling og evaluering
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan arbejde systematisk og organiseret
  • er i stand til at samle trådene og udvikle i en kompleks proces
  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner både grønlandsk og dansk

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Undervisningsinspektør Lotte Kjær, tlf. +299 345723, e-mail lokj@nanoq.gl
 
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til lønramme 36.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning