Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

Informationsmedarbejder i informationskontoret Tusagassiivik

Har du lyst til at være med i udviklingen af selvstyrets informations- og kommunikationsvirksomhed? Så er det dig vi søger.

Stillingen som informationsmedarbejder er ledig til besættelse pr. 1. maj 2019, eller efter aftale.

Tusagassiivik er Grønlands Selvstyres informationskontor og er placeret i Formandens Departement. Tusagassiivik servicerer både Naalakkersuisut og departementerne i Selvstyret og arbejder med overordnet information fra selvstyret.

Informationsmedarbejderens opgaver
Som informationsmedarbejder bliver dine opgaver blandt andet, at videreformidle pressemeddelelser, opdatere og vedligeholde intranettet og hjemmesiden og være tovholder for webredaktører i Selvstyrets administration.

Vi forventer, at du har:

  • Kendskab til det grønlandske samfund og den overordnede politiske målsætninger
  • Grønlandsk, dansk og engelsk i skrift og tale
  • Gode skriftlige og kommunikative evner
  • Erfaring med cms-systemer og har teknisk flair
  • Erfaring med planlægning af events

Derudover skal du have:

  • Lyst til at arbejde i en politisk organisation
  • Evne til at planlægge og strukturere din egen arbejdsdag
  • Gode samarbejdsevner, være imødekommende og initiativrig



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning