Gå til hovedindhold
152

Dette jobopslag er udløbet

Landslægeembedet søger en læge til introduktionsstilling i samfundsmedicin (Et-årig)

Er du nysgerrig på det samfundsmedicinske speciale? Så er her en spændende introduktionsstilling ved Landslægeembedet, hvor du får mulighed for at bruge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk perspektiv.

Om kontoret:
Landslægeembedet er en sundhedsfaglig enhed med 6 medarbejdere. Vi yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder og sundhedspersoner i relation til bl.a. retslægelige ligsyn, forebyggelse af smittespredning ved smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver og miljøforurening. Vi fører endvidere tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner i Grønland og varetager klagesagsbehandling.

Dit arbejde Som læge i introduktionsstilling vil du efter grundig oplæring få opgaver inden for en bred vifte af enhedens områder, herunder sundhedsfaglig rådgivning af andre myndigheder samt tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.

Du vil indgå i enhedens telefonvagt, hvor du vil håndtere henvendelser af bred samfundsmedicinsk interesse som fx tilfælde af smitsomme sygdomme, miljøforurening og sundhedsjuridiske problemstillinger.

Opgaverne er afvekslende og ofte uforudsigelige. Afhængigt af dine ønsker og kompetencer vil der også blive mulighed for at varetage andre opgaver.

Den ugentlige arbejdstid er 40 timer.

Din uddannelse og erfaring:
Du er læge og har gennemført den kliniske basisuddannelse samt gerne erfaring fra yderligere ansættelser i sundhedsvæsenet.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er nysgerrig på det samfundsmedicinske speciale og arbejdet med administrativ medicin.
  • Du har gode samarbejdsevner og trives i et travlt og tværfagligt miljø.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk perspektiv.
  • Et udfordrende arbejde, hvor du vil lære at agere som en myndighed og navigere i feltet af andre myndigheder.
  • Et lærerigt arbejde, hvor du vil kunne tilegne dig organisatoriske og sundhedsjuridiske kompetencer af relevans i enhver sammenhæng.


Om ansættelsen:
Stillingen er en vagtfri 1-årig introduktionsstilling til specialet samfundsmedicin.
Stillingen ønskes besat per 1. september 2019.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises anden midlertidig indkvartering efter de til enhver tid gældende regler, hvortil kan opkræves den indkvarterede et driftsbidrag af de med indkvarteringen forbundne udgifter samt opkræves møbleringsbidrag efter gældende regler. Indkvarteringen fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Såfremt medarbejderen misligholder lejemålet og dette fører til udsættelse af boligen, vil der ikke blive stillet anden midlertidig indkvartering til rådighed.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Yderligere oplysninger:
Kontakt landslæge Henrik L Hansen, tlf. +299 553561

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning