Gå til hovedindhold
188

Fritidsinspektør til Maniitsoq

Ved Qeqqata Kommunias Området for Uddannelse i Maniitsoq er der en stilling som fritidsinspektør ledig.

Ansøgningsfrist:
4. april 2019

Sted/Afd:
Maniitsoq

Varighed:
Fuldtid

Tiltrædelsesdato:
1. maj 2019 eller efter aftale

Løn:
Efter overenskomst

Arbejds- og ansvarsopgaver: 

Qeqqata Kommunia har fokus på børns vilkår. Kommunen har fokus på sundhed, sundhedsfremmende og kulturelle fritidsaktiviteter. Kommunen prioriterer at skabe gode og tidssvarende fritidsfaciliteter, der svarer til borgernes interesser, behov og befolkningstal. Det frivillige arbejde skal styrkes og de lokale ressourcer skal udnyttes bedre. Faciliteter for idræt, sport og kultur skal fortsat udvikles, heriblandt på at udvikle indendørs- og udendørs faciliteter i byer og bygder samt støtte til sportsforeninger og idrætshaller. Fritidstilbuddene skal omlægges til at blive pædagogisk udviklende fritidstilbud målrettet de forskellige aldersgrupper, hvor der søges inspiration fra bl.a. Island. I hele dette arbejde har fritidsinspektøren en central rolle som pædagogisk leder, koordinator og i samarbejde med borgerne, foreningerne, kollegerne og underliggende institutioner at skulle realisere kommunens visioner.

Har du lyst til at deltage i dette spændende arbejde?

 

Arbejds- og ansvarsområder vil primære være

Ud fra Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed, at fremme kultur- og fritidsvirksomhed og andre almene kulturelle aktiviteter i fritiden, herunder fritidsundervisning, fritidshjem, fritidsklubber og børne- og ungeorganisationer i Maniitsoq og bygderne.

Du vil være placeret ved Område for Uddannelse i kommunekontoret med uddannelseschefen som din nærmeste chef og have ansvar for:

  • Overordnet ansvar for pædagogisk ledelse og budget-ansvar samt tilsynsansvar for fritidsundervisning, fritids- og kulturtilbud i Maniitsoq og bygder. Disse er fritids- og ungdomsklub, museet, musikskolen og folkebiblioteket i Maniitsoq og bygder.
  • Rådgivning til foreninger.
  • Initiativtager og koordinator af arrangementer inden for kultur, fritid og idræt.
  • Markedsføring af kulturelle og idrætslige enheder.
  • Servicering af det politiske niveau på området med sagsfremstillinger m.v.

 

Kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som folkeskolelærer
  • Du arbejder med pædagogisk ledelse ud fra kommunens 5 værdier: Motivation, Medansvar, Fællesskab, Kompetenceudvikling og Dialog
  • Du kan lide at arbejde i teams og være med til at udvikle sammen med andre, med fokus på tværfaglig kompetenceudvikling
  •  

Krav til ansøgeren

  • At du er innovativ og nyder sammen med andre at udvikle pædagogisk stimulerende aktiviteter
  • Du har en åben ledelsesstil der indbyder til tværfaglighed, borgerinddragelse, frivillighed, internationalisering og medarbejdertrivsel

 

 

Maniitsoq har igennem de sidste mange år oplevet boom i fiskeindustrien, hvor kommunen har arbejdet med byfornyelse, boligbyggeri og stadig arbejder med en nytænkning og udvikling af daginstitutions- og fritidstilbuddene. I Maniitsoq er der gode muligheder for:

  • Dagsinstitutions pladser med lav pris
  • Fritidsaktiviteter
  • Fritidssport, herunder gode ski-muligheder i langrend og alpin
  • Vandre i naturen og gode sejle muligheder

Løn- og ansættelsesvilkår: 

For ansættelsesforholdet gælder Overenskomst af 27. august 2014 mellem Naalakkersuisut og IMAK, for lærere i folkeskolen i Grønland m. fl. og Hovedaftale af 28. oktober 1998 mellem Grønlands Landsstyre og IMAK.

Ansatte, der kommer fra en tjenestemandsansættelse bevarer retten til denne ansættelsesform.

Fritidsinspektørstillingen er indplaceret på løntrin 36.

 

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m. v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m. v. i henhold til ovenstående.

 

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

 

Tiltrædelse pr. 1. maj 2019 eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Uddannelseschef Anna Heilmann på telefon (+299) 81 78 68, e-mail: annh@qeqqata.gl

 

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser, referencer og straffeattest sendes senest den 4. april 2019 til:

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014
3911 Sisimiut
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

 

Kontakt:
Anna Heilmann
(+299) 81 78 68
annh@qeqqata.gl