Gå til hovedindhold
188

Comby søger Junior Projektleder med ambitioner

Comby A/S er en af Grønlands største IT-virksomheder med hovedsæde i Nuuk, som leverer IT services til både virksomheder og offentlige myndigheder.

Som Junior Projektleder kan du se frem til en dagligdag med meget varierende opgaver, der spænder fra administrative opgaver på kontoret til deltagelse på projektopgaver hos vores kunder i hele Grønland.

Din uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring er mindre vigtig – vi vægter dit engagement og naturlige drive, din lyst og evne til at lære og villighed til at vokse med opgaverne højere.

Du skal kunne nikke genkendende til følgende:

  • Du har lyst til en travl hverdag – hvor der bliver stillet krav til din indsats og forventet et ambitiøs kvalitetsniveau
  • Du er positiv, selvstændig og har masser af energi
  • Blandt dine nøglekompetencer er struktur, planlægning, vedholdenhed og opfølgning 
  • Du har lyst til at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt
  • Du er fleksibel omkring processer og metoder, og du er i stand til at tilpasse dig det givne team, kunde eller opgave
  • Du taler grønlandsk og dansk

Du vil have din daglige gang på vores kontor i Nuuk, men skal forvente en del rejseaktivitet ifm. projektopgaver.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send din ansøgning og CV snarest muligt til hr@comby.gl – hvis der er spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Ladegaard på tlf. +299 554546 eller jel@comby.gl.