Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

Jurist til Grønlands Fiskerilicenskontrol

Jurist til spændende kontrolopgaver med forvaltningsret, lovarbejde og internationale forhandlinger i Grønlands Fiskerilicenskontrol

Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv. Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) søger en jurist til kontrollens mange spændende og udfordrende opgaver.
GFLK varetager monitering, overvågning og kontrol af grønlandsk fiskeri og fangst i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Departementet for Fiskeri og Fangst. 
GFLK består af en administrativ afdeling med 17 medarbejdere, hvor stillingen er placeret, samt et kontrolkorps, som består af 12 fiskeriobservatører, 12 jagtbetjente samt 6 fiskerikontrollører.

Arbejdsopgaver
Der er tale om en nyoprettet stilling med det formål at styrke den juridiske bistand til varetagelsen af kontrollens mange udfordrende opgaver. Juristen indgår i ledelsesgruppen.
De primære arbejdsopgaver vil være at:
 

  • Udarbejdelse af bekendtgørelser og vejledninger, herunder indarbejdelse af internationale forpligtigelser samt deltagelse i lovarbejde i samarbejde med Departementets øvrige jurister
  • medvirke til fastsættelse af procedurer og arbejdsgange for kontrollen, herunder planlægning og udvikling af nye arbejdsmetoder og arbejdsopgaver
  • konkret sagsbehandling i forbindelse med bl.a. overtrædelsessager, herunder politianmeldelser og udtalelser til anklagemyndigheden, samt vejledning af kollegaer
  • systematisering og fortolkning af love og regler på området, samt bidrag til videreformidling heraf internt og eksternt
  • juridisk bistand og rådgivning til den almindelige sagsbehandling, herunder til opfyldelse af de krav som stilles af nye regler som følge af digitaliseret forvaltning og på bl.a. persondataområdet
  • deltagelse i internationale møder og forhandlinger, samt rådgive omkring internationale juridiske forhold inden for fiskerikontrolområdet.

 
Kvalifikationer
Der søges en person med en juridisk uddannelse som cand.jur, cand.merc.jur, eller tilsvarende, med

  • gode systematiske, analytiske og planlægningsmæssige evner.
  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

Der forudsættes gode samarbejdsevner, idet arbejdsopgaverne i vidt omfang skal foregå i et tværgående samarbejde med interne, eksterne og internationale parter samt med fiskeriets aktører.
Vi forventer, at du

  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • løser opgaver loyalt og positivt
  • er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation
  • ønsker at arbejde i en uformel, men seriøs organisation
     

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du

  • har kendskab til det grønlandske samfund og forståelse for samfundsforhold
  • evt. er flersproget grønlandsk/dansk/engelsk
  • har kendskab til fiskeri og/eller fangst
  • har erfaring fra offentlig eller privat virksomhed, men nyuddannede opfordres også til at søge
  • har kendskab til/eller ønske om at lære at anvende moderne IT-værktøjer til sagsbehandling og registrering af data


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.