Gå til hovedindhold
160

Dette jobopslag er udløbet

Royal Greenland A/S søger en laborant og kvalitetsassistent

Har du erfaringer, mikrobiologisk indsigt og lysten til at tage udfordringen op med nye arbejdsopgaver og rutiner, så har vi et spændende job til dig som laborant og kvalitetsassistent på hovedlaboratoriet i Nuuk. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019 eller efter nærmere aftale.

Hovedlaboratoriet bruger et kvalitetsstyringssystem samt et QM-system, som er integreret i IT-systemet SAP.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Løbende kommunikere analyseresultater til fabrikker, anlæg og laboratorielederen
  • Udføre analyser i henhold til referencelister
  • Modtage / klargøre prøver til analyse
  • Indtaste resultater i SAP
  • Udføre opgaver for kvalitetsafdelingen
  • Udføre audits og opfølgning herpå for kvalitetsafdelingen

Kvalifikationer og krav:

  • Uddannet laborant, tekniker eller lignende
  • Erfaring med HACCP system
  • Grønlandsk i skrift og tale foretrækkes

Vi tilbyder

  • Løn i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation eller på individuelle vilkår på baggrund af dine kvalifikationer
  • En spændende stilling i Grønlands største virksomhed
  • En virksomhed som har en uformel og åben samarbejdsform også på tværs af organisationen
  • En spændende arbejdsdag med mange udfordringer
  • Et godt kollegialt sammenhold

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte laboratorieleder Torben Kamp på telefon +299361313 eller på mail toka@royalgreenland.com

Du kan ansøge om stillingen på vores hjemmeside www.royalgreenland.gl

Ansøgningsfristen er sat til den 17. marts 2019.

Royal Greenland er en af de førende koncerner inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global udbyder har Royal Greenland erfaring i innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Vi har ca. 1.800 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af højkvalitetsseafoodprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder i dag over egen trawlerflåde samt topmoderne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada.