Gå til hovedindhold
165

Dette jobopslag er udløbet

Central Rådgivningsenhed i Nuuk søger en Koordinator

Socialstyrelsen søger en koordinator til Central Rådgivningsenhed.
 
Central Rådgivningsenhed er en enhed under Socialstyrelsen. Enheden er oprettet for at understøtte juridisk og socialfaglig udvikling i de kommunale forvaltninger og retter sig mod myndighedspersoner der arbejder med udsatte børn og unge.
Enheden har endvidere ansvaret for Telefonrådgivningen Tusaannga, samt rejseholdene for behandling efter seksuelle overgreb mv.
 
Koordinatoren skal have ansvaret for:

  • Rekruttering af telefonrådgivere
  • Afholdelse af afdelingsmøder for telefonrådgiverne
  • Udarbejde vagtskema for telefonrådgiverne
  • Generelt varetagelse af driften for telefonrådgiverne
  • Administrative opgaver og daglig drift af rejseholdene og Alliaq (samtale om vold)
  • Varetage timesedler
  • Koordinering af rejser, primært for rejseholdet
  • Fakturaforsendelser
  • Kontakt til IT og lign.

 
Vi forventer, at ansøgeren er:

  • god til at samarbejde og koordinere, samt til at træffe beslutninger
  • arbejder selvstændig, struktureret og løsningsorienteret
  • er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk.

 
Vi kan tilbyde et spændende job med samarbejde med mange samarbejdspartnere og aktører på området, som arbejder for at styrke indsatsen for børn og unge udsat for omsorgssvigt.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning