Gå til hovedindhold
190

Ny kollega til Natur- og Klimaområdet

Afdelingen for Natur, Klima og Forskning søger en engageret og effektiv kollega til at løse politiske og internationale opgaver inden for Natur- og Klimaområdet i Departementet for Natur, Miljø og Forskning. 

Kort om arbejdsstedet
Du vil blive en del af Natur, Klima og Forskningsafdelingen, som betjener Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Forskning. Arbejdet i afdelingen foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for faglig udvikling og sparring omkring opgaverne. 

Natur, Klima og Forskningsafdelingen har ansvaret for en række sagsområder herunder naturforvaltning, forvaltning af fredede områder, national klimatilpasning og forskningskoordinering. Afdelingen har endvidere ansvaret for forvaltningen af en række internationale aftaler omkring naturbeskyttelse. Afdelingen er normeret med en afdelingschef og 8 AC-fuldmægtige.
Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt.

Dine arbejdsopgaver
Du kan forvente en spændende hverdag, præget af forskellige typer af opgaver inden for natur- og klimaområdet. Du vil have særlig fokus på forvaltning af landets beskyttede vådområder og opgaver inden for den nationale klimatilpasning. Stillingen er kendetegnet ved at have et bredt ansvarsområde og er præget af højt tempo. Arbejdet indebærer i høj grad samarbejde med andre afdelinger i departementet og andre myndigheder i Selvstyret samt i Danmark og internationalt. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Varetagelse af en del af afdelingens internationale opgaver, bl.a. i forbindelse med opgaver under Arktisk Råd og Ramsarkonventionen.
  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af notater, politiske oplæg og politiske budskaber
  • Koordinering af høringer på tværs af ressortområder i Selvstyret
  • Tovholder på processer vedrørende politisk stillingtagen til tiltrædelse af konventioner på Naturområdet.

Stillingen vil indebære rejseaktivitet. Du må forvente at arbejde med stramme deadlines, hvorfor du skal være god til at holde overblikket og løbende prioritere dine arbejdsopgaver.

Vores forventninger
Vi ser gerne, at du:

  • har en videregående akademisk uddannelse
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation
  • har erfaring med natur- og klimaområdet
  • er analytisk og har politisk tæft
  • er skarp til at formidle komplekse og tekniske problemstillinger i et klart sprog
  • trives med at arbejde selvstændigt og effektivt
  • arbejder struktureret og evner at holde mange bolde i luften 
  • er udadvendt og god til at etablere stærke relationer og netværk

Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold og behersker grønlandsk, dansk og engelsk.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef  Karen Motzfeldt telefon (+ 299) 34 60 19
 
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2019
Tiltrædelsesdato: 1. maj 2019 eller efter nærmere aftale.
Samtaler forventes afholdt i uge 13, 2019.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
 
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
 
Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef  Karen Motzfeldt telefon (+ 299) 34 60 19
 
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2019
Tiltrædelsesdato: 1. maj 2019 eller efter nærmere aftale.
Samtaler forventes afholdt i uge 13, 2019.

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning