Gå til hovedindhold
154

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingssygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling, A1 (vikariat)

Trives du i lederrollen og har du succesfuld erfaring med psykiatrisk sygepleje?

 

Så tilbyder vi en stilling som afdelingssygeplejerske med ansvar og spændende udfordringer. Vi modtager patienter fra hele Grønland i alderen 17 år og opefter. Du vil opleve at det tværfaglige samarbejde er vigtigt for patientbehandlingen. Vi samarbejder bl.a. med Social- og distriktspsykiatri i hele Grønland, Kriminalforsorgen, Politi samt Retspsykiatrien i Risskov.

 

I dagligdagen arbejder med implementering af Safewards, nedbringelse af tvang samt udvikling af et sikkert arbejdsmiljø. Vi modtager desuden studerende og elever i praktik. Du vil i øvrigt referere til Områdeledelsen, som består af ledende overlæge og oversygeplejerske. Her er gode muligheder for supervision og deltagelse i en aktiv tværfaglig ledergruppe.

 

Kvalifikationer

  • Uddannet sygeplejerske med grønlandsk autorisation (søg grønlandsk autorisation her, www.nun.gl)
  • Erfaring fra psykiatrisk afdeling med opnået kompetencer i psykiatrisk sygepleje
  • Ledelseserfaring

 

Hvem er du?

  • Engageret og udviklende – både i forhold til personale, arbejdsplads, trivsel og arbejdsmiljø
  • Kommunikerer godt og løsningsorienteret
  • Handlekraftig, ambitiøs og hviler i sig selv

 

Hvem er vi?

Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer, som vægter faglig udvikling højt. Vi får ting til at lykkedes i fællesskab og arbejder sammen for en god patientbehandling samt en sikker og forudsigelig hverdag.

 

Psykiatrisk afdelingen (afd. A1) er en akut modtageafdeling med 12 sengepladser, heraf tre i skærmet afsnit. Personalegruppen består af ca. 20 medarbejdere, heriblandt sygeplejersker, psykiatri- og sundhedsassister, samt pædagoger.

 

Hele Psykiatrisk område består foruden sengeafdelingen af et psykiatrisk ambulatorium med læger og psykologer der også er tilknyttet afdelingen, en distriktspsykiatri, psykiatrisk terapi og en socialrådgiverfunktion.

 

Nuuk

Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. I vinterperioden kan du bl.a. opleve nordlys og stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren kan du opleve midnatssol, mens vandring, sejl- og fisketure er populært.

 

Tiltrædelse 1. april 2019 eller efter aftale

Vi tilbyder et vikariat i perioden 1. april 2019 til 1. juli 2020 – 15 måneder i alt.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst ved tiltrædelsestidspunktet. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201902065).

 

Ansøgningsfrist: 11. marts 2019

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Ann Birkekær Kjeldsen på tlf. (+299) 34 48 12 / 54 75 16 eller på e-mail: ABKJ@PEQQIK.GL.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL.
 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.