Gå til hovedindhold
147

Kontorfuldmægtig/konsulent til finansbogholderiet i DcR

Kontorfuldmægtig/konsulent til finansbogholderiet i DcR

Selvstyrets regnskabsafdeling, DcR, har brug for en dygtig regnskabsmedarbejder.

Finansbogholderiet er en afdeling i DcR, der befinder sig under Grønlands Selvstyres Økonomi- og personalestyrelse. I finansbogholderiet kan der være tidspunkter med travlhed, men det er også en afdeling med et godt samarbejde imellem medarbejderne. Vi er et lille team i en større regnskabsorganisation.

Den primære beskæftigelse vil være, sammen med de øvrige medarbejdere i Finansbogholderiet, at varetage følgende opgaver:

  • Finansbogføring i Selvstyrets regnskabssystem, XAL og IRIS
  • Udbetalinger af løn og uddannelsesstøtte
  • Afstemninger af status poster i regnskabet
  • Undervise eller vejlede Selvstyrets enheder i brug af IRIS ved bogføring
  • Vejlede elever i finansbogholderiet
  • Diverse ad-hoc opgaver


Vi forventer, at du:

  • har en relevant regnskabsmæssig uddannelse
  • har erfaring med bogføringsmæssige opgaver
  • har lyst til at samarbejde og vejlede personer med forskellige regnskabsmæssige forudsætninger
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Selvstyrets regnskabssystem, men dog ingen betingelse da oplæring vil ske


Vi tilbyder Dem:

  • et godt og spændende arbejdsmiljø
  • en faglige og personlig udvikling
  • mange spændende arbejdsopgaver, hvor du har indflydelse på løsningen
  • dygtige og motiverede kollegaer


Tiltrædelse: 1. april 2019 eller efter aftale

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Daniel Schütt dsch@nanoq.gl eller på telefon 34 58 30.

Ansøgningsfristen er den 27. februar 2019

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning