Gå til hovedindhold
147

Royal Arctic Line A/S Nuuk søger en IT specialist

Vi har brug for en engageret, selvstændig og relativ bred IT specialist hos Royal Arctic Line i Nuuk – måske dig?

Hos Royal Arctic Line vil du indgå i et team af dygtige specialister med ansvaret for drift af rederiets it-systemer, som ud over vores to hovedsites (Aalborg og Nuuk) også omfatter alle havnene i Grønland og selvfølgelig vores skibe. Vi løser daglige driftsopgaver, herunder incidents, problems og changes, ligesom vi deltager aktivt i teknologiprojekter for at sikre en kontrolleret og solid forankring af nye løsninger. Vi arbejder med forskellige teknologier, men grundlæggende er vores infrastruktur baseret på Microsoft, Citrix, samt VMware på softwaresiden og Cisco/IBM på hardwaresiden.

Opgaverne vil primært bestå af:
Dine primære arbejdsområder bliver drift og optimering af vores Microsoftbaserede backoffice softwareløsninger (VMware virtualiseret) på tværs af de to sites og skibene, herunder:

  • Drift og vedligeholdelse af produktionsmiljøer, hvor vi følger ITIL (incidents, problems og changes)
  • Fejlretning og -koordinering i samarbejde med kolleger og eksterne supportleverandører
  • Kapacitets- og kvalitetsopfølgning
  • Vedligeholdelse af driftsdokumentation og -procedurer
  • Rådighedsvagt i turnus uden for normal arbejdstid for 24/7 beredskab

Forventninger til ansøger:
Du har stor erfaring med opsætning, vedligeholdelse og fejlsøgning på MS Server systemer, Backoffice systemer (Exchange eller SQL eller SharePoint) samt eventuelt kompetencer på Citrix og/eller VMware vSphere. Her ud over ville det være en fordel med viden og erfaring fra et driftsmiljø med anvendelse af ITIL.

  • Solid erfaring med MS Server / Backoffice (minimum MCSA 2008/2012)
  • Kendskab til drift af Citrix miljø (7.5 eller 7.6)
  • Kendskab til drift af VMware vSphere (5.5 eller 6.0)
  • Evt. kendskab til IP baserede telefonisystemer (Skype for Business)
  • Erfaring med Support

Du kan forvente lidt rejseaktivitet mellem Danmark og Grønland - f.eks. i forbindelse med projektudrulning m.v.

Dine personlige kvalifikationer
Du kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at opgaver bliver afsluttet til tiden, og du gør det fordi du er ansvarsfuld og kvalitetsbevidst.

Vi tilbyder
En god arbejdsplads, i en afdeling med stærk teamånd og en afslappet omgangstone. Vi tror på, at løbende og direkte dialog baseret på tillid og åbenhed er det der giver en god og succesfuld arbejdsplads.

En markedsorienteret løn med øvrige vilkår som står mål med jobbet samt dine kvalifikationer. Ansættelse i en stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere.

Yderligere information

Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulentchef
Michael Williams +45 99 30 32 78.

Tiltrædelse: snarest muligt
Ansøgningsfrist: 20.marts 2019
Samtale: Samtaler afholdes Nuuk

 

Søg stilling her