Gå til hovedindhold
138

Dette jobopslag er udløbet

Økonomisk konsulent til USF

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke søger en økonomisk konsulent til Uddannelsesstøtteforvaltningen
 
Vil du være med til at udvikle sagsbehandlingen for vores studerendes uddannelsesstøtte? Vi søger en ny kollega til uddannelsesstøtteforvaltningen. Uddannelsesstøtteforvaltningen er et friskt team på 5 medarbejdere, der sætter en ære i at servicere vores studerende.

Generelle mål for stillingen                                                                                        
Du får det primære ansvar for løbende bogføring af stipendier samt opfølgning af statuskonti. Derudover skal du medvirke til løsning af de generelle mål og opgaver for Uddannelsesstøtteforvaltningen.
Herunder:

  • Sagsbehandling af uddannelsessøgende i og uden for Grønland
  • Sagsbehandling af ansøgninger om bevilling af uddannelsesstøtte og ansøgninger om fortsat støtte, herunder vurdering af berettigelse til fortsat støtte
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige henvendelser fra De Grønlandske Huse i Danmark, uddannelsesinstitutioner mv. vedr. uddannelsesstøttereglerne.

Uddannelsesstøtteforvaltningen, også i dagligt tale kaldet USF, er en del af afdelingen for Økonomi, Personale og Studieservice i Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke. Stillingen vil samtidig give mulighed for efteruddannelse, således at du på sigt kan varetage supervision, rådgivning og vejledning i forhold til uddannelsesvejledere i Grønland og Danmark i alle spørgsmål vedr. uddannelsesstøtte og uddannelsessøgende.
 
Vi forventer, at ansøger:

  • Har en relevant faglig uddannelse, eksempelvis kontoruddannet eller lignende
  • Har en god forståelse for regnskab, bogføring og sagsbehandling
  • Er god til at samarbejde i teamstruktur
  • Er god til at sætte sig ind i nye IT-systemer
  • Kan arbejde struktureret og med fokus på detaljer
  • Dobbeltsproget grønlandsk / dansk

Du vil i stillingen i det daglige fagligt referere til afdelingsleder i USF. For ansættelsesmæssige forhold refererer stillingen til afdelingschef.
 
Stillingen ønskes besat 1. april 2019 eller snarest efter aftale.
 
Ansøgningsfrist til stillingen er 18. februar 2019. For yderligere information om stillingen kan kontaktes afdelingsleder Guluk Chemnitz, guch@nanoq.gl, tlf 346905
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning