Gå til hovedindhold
160

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig med interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik

Departementet for Udenrigsanliggender søger en AC-fuldmægtig til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område til ansættelse pr. 1. marts 2019, eller snarest efter nærmere aftale.
Koalitionsaftalen og Naalakkersuisut beslutninger understøtter en styrkelse af Grønlands udenrigspolitiske kompetencer. Departementet er ansvarlig for koordinering i Selvstyret af denne udvikling. Det søges derfor at styrke bemandingen på udenrigsområdet.
Formålet med stillingen er at deltage i varetagelsen af Grønlands interesser i internationalt samarbejde og en række internationale fora. Du skal bistå i indsatsen primært vedrørende sager som forsvarspolitik og opgaver vedrørende det stats- og folkeretlige område. Du skal have gode analytiske evner inden for udenrigs- og sikkerhedsområdet. Det må forventes, at der til stillingen vil blive knyttet yderligere sagsområder, der dog vil bero på dine erfaringer og kompetencer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Bidrage til koordinering af forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål med relevante grønlandske og danske myndigheder, herunder i Permanent Committee med Udenrigsministeriet.
  • Varetage opgaver vedrørende det stats- og folkeretlige område.
  • Varetage relevante opgaver i forbindelse med Departementet for Udenrigsanliggenders område, såsom ministerbetjening, analyseopgaver samt øvrig deltagelse i internationalt samarbejde
  • Medvirke til løsning af forvaltningsopgaver i forhold til departementets opgaver og general myndighedsbehandling.
  • Ansvarlig for koordinering af kontakten mellem Departementet for Udenrigsanliggender og Arktisk Kommando
  • Koordination og besvarelse af interne og eksterne høringer.
  • Diverse udenrigspolitiske og generelle ad hoc-opgaver.

Departementet for Udenrigsanliggender 
Departementet for Udenrigsanliggender er den centrale myndighed i Selvstyret, der varetager opgaver og Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og facilitere fagdepartementernes internationale aktiviteter. Selvstyret er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde herunder i Arktis Råd samt i FN-aktiviteter som Menneskerettighedsrådet og FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejde med USA finder først og fremmest sted i de såkaldte Joint Committee og Permanent Committee.

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Relevant akademisk uddannelse (cand.jur., cand.scient.pol., cand.soc. eller tilsvarende).
  • Du arbejder med et stort overblik samt god faglig og analytisk forståelse af, hvordan en given opgave hænger sammen med den større politiske og/eller organisatoriske dagsorden. 
  • Du har erfaring med at arbejde i politisk styrede organisationer.
  • Du har erfaring med arbejde i internationale miljøer og organisationer og/eller arbejde i udlandet.
  • Det er en betydelig fordel, hvis du har indgående kendskab til det grønlandske samfund og kultur.
  • Du har en god dømmekraft og kan skabe resultater. 
  • Beherskelse af såvel grønlandsk, dansk, engelsk samt andre sprog er en betydelig fordel.
  • Du har erfaring, viden om eller interesse for arbejdsområderne.
  • Du skal være indstillet på betydelig rejseaktivitet i arbejdet.
  • Du fungerer godt med såvel at tage selvstændigt ansvar som at samarbejde med kollegaer i departementet, i Selvstyret og myndigheder i Danmark.

Det tilbyder vi 
Departementet for Udenrigsanliggender er en arbejdsplads med god energi og gensidig respekt, så vi kan tilbyde imødekommende kollegaer med godt humør i et uformelt miljø.
Departementets ansvarsområde for udenrigsanliggender er et område, hvor der ind i mellem kan være en del travlhed, og vi sparrer med hinanden og arbejder sammen på tværs om at dække alle områder, herunder i forbindelse med rejseaktivitet.
Vi arbejder for at hver enkelt medarbejder skal føle sig værdsat og føle, at det er meningsfuldt at gå på arbejde. Vi understøtter den enkeltes behov for videreudvikling og videreuddannelse, både personligt og fagligt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ugentlig arbejdstid er 40 timer.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig.
Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Personaleboligen skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Uiloq Mulvad Jessen, tlf. +299 34 51 68 eller irum@nanoq.gl

Ansøgningsfrist 
Ansøgningen skal være os i hænde senest 7. februar 2019
Vi forventer at afholde samtaler i uge 7.

Dato for tiltrædelse er 01.03.2019 eller snarest muligt efter aftale.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes via denne hjemmeside ved at trykke ”send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning