Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Psykolog søges til Mælkebøttecentret i Nuuk

Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling indenfor

børne- og ungeområdet, så læs videre.

 

Den selvejende institution Mælkebøttecentret i Nuuk søger en psykolog på med tiltrædelse den 1. april 2019 eller snarest derefter.

 

Mælkebøttecentrets målgruppe er børn og unge mellem 3-17 år anbragt udenfor hjemmet. Mælkebøttecentret består af Børne- og Ungehuset Mælkebøtten, der er en kombination af et kreativt værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt udsatte børn og unge, bo-enheden Ilasiaq, bo-enheden Allu, samt en administration. 

 

Psykologen får ansvaret for at medvirke til udviklingen af Mælkebøttecentrets psykologrådgivning, så de sociale og psykologiske problemstillinger i Mælkebøtten, Ilasiaq og Allu tilgodeses, og der findes hensigtsmæssige løsninger for både børn, forældre og personale.

 

Psykologens primære arbejdsopgaver vil være:

  • Psykologisk udredning og undersøgelser af de anbragte børn og unge. I dette arbejde kan også børnenes familier inddrages, og om nødvendigt modtage psykologisk rådgivning og behandling.
  • Psykologiske behandlingsopgaver og terapi med de anbragte børn og unge. Der vil her være mulighed for både individuel- og gruppeintervention.
  • Supervision, undervisning og kompetenceudvikling af personalet ansat i Mælkebøttecentret. Igen kan dette både foregå i grupper og individuelt.
  • Koordinering af- og deltagelse i årlige, pædagogiske behandlingsplansmøder for de anbragte børn og unge

 

Yderligere skal psykologen være indstillet på at medvirke i centrets udviklingsprojekter, PR og markedsføring af Mælkebøttecentrets brand og værdigrundlag.

 

Læs den fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl - ansøgningsfrist er 18. februar 2019. Mælkebøttecentret er også at finde på Facebook.