Gå til hovedindhold
188

Dette jobopslag er udløbet

Royal Arctic Line A/S Nuuk søger en Change Koordinator

 

Har du mod på at arbejde med at fremtidssikre forretningssystemerne i Royal Arctic Line?  Og er du på udkig efter næste skridt i din karriere, hvor du spiller en central rolle i at designe og drive Change Management på tværs af organisationen? Så er det sikkert dig vi søger som Change Koordinator.

 

For den rette ansøger er her en unik mulighed for at samarbejde tæt med kerneforretningen i Royal Arctic Line og være en central brik i valg og fravalg med det for øje, at sikre korrekt prioritering af nødvendige system- og procesrelaterede tilpasninger – alt sammen for at tilstræbe, at Royal Arctic Line som rederi, følger med udviklingen såvel i branchen som hos vores samarbejdspartnere.

Dette kræver bl.a. at du kan holde mange bolde i luften på én gang og kan skabe et solidt og gennemarbejdet overblik/roadmap. Ligeledes kræves der god forretningsforståelse og analytiske samt menneskelige kompetencer.

Din arbejdsdag vil kunne karakteriseres som værende meget afvekslende og du vil i det daglige have en bred kontaktflade til mange afdelinger i organisationen samt være den primære kontaktperson til vores systemleverandør.

Stillingen er placeret under IT-afdelingens Projektkontor på hovedkontoret i Nuuk.

 

De primære ansvarsområder vil være:

  • Ansvarlig for styring af den generelle Change Management
  • Ansvarlig for håndtering af de forretningsrelaterede tilpasninger i vores kernesystem. Heriblandt er at anbefale, udfordre og se sammenhængen på tværs af flere systemer samt sikre at vi følger best practices inden for rederibranchen
  • Ansvarlig for at data i vores kernesystemer er korrekte

 

Forventninger til ansøger:

  • God forretnings- og procesforståelse
  • God til at lede og have kontrol over arbejdsprocessen
  • Struktureret og analytisk tilgang
  • Minimum en videregående uddannelse på BA eller lignende niveau
  • Sprogmæssigt behersker du dansk/grønlandsk samt engelsk

Derudover er du god til at opbygge relationer til andre, er en god kommunikator, er lydhør over for andre og deres holdninger samt evner at motivere andre.

 

Vi tilbyder

En god og spændende arbejdsplads, samt et godt arbejdsmiljø – med engagerede kollegaer og spændende udfordringer. En markedsorienteret løn med øvrige vilkår som står mål med jobbet samt dine kvalifikationer. Ansættelse i en stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere.

 

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchefen Gustav Fischer telefonisk + 299 34 91 53.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person.
Ansøgninger: Behandles løbende
Samtale: Samtaler afholdes løbende i Nuuk

 

Ansøgningsfrist: 10. februar 2019

Søg denne stilling