Gå til hovedindhold
80

Er du GAMER eller elsker du computere? Nukissiorfiit søger medarbejder som har lyst til at kode robotter (RPA)

Til nyoprettet stilling i Business controllerafdelingen, søger vi en medarbejder som har interesse og flair for computere og som vil kunne lære robot-programmering. Afdelingen er placeret på Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk.

 

Nukissiorfiit er en landsdækkende Selvstyreejet forsyningsvirksomhed inden for el, vand, varme og beskæftiger ca. 365 personer heraf er ca. 80 ansat på hovedkontoret. Businesscontrollerafdelingen referer til Økonomidirektøren og afdelingen er en del af økonomiafdelingen. Business controllerafdelingen består af 3 medarbejdere heraf er en medarbejder dedikeret til RPA udvikling og med dig bliver vi 4.  Du vil komme til at referere til controllerchefen.

 

 Nukissiorfiit er i en spændende forretningsudvikling, hvor der skal skabes endnu mere omkostningseffektive og bæredygtige løsninger. Implementering af softwarerobotter, RPA, til automatisering af arbejdsopgaver er en del af denne proces. Nukissiorfiit har valgt UiPATH, der programmeres i et VBA lignende sprog. Til at opnå de nødvendige færdigheder i programmeringen af UiPATH vil du komme til at gennemgå et intensivt programmeringskursus.

 

Jobindhold

Som robot/RPA-koder bliver dine opgaver blandt andet:
 

  • Programmering af softwarerobotter (RPA)
  • Beskrive forretningsprocesser som skal automatiseres ved RPA
  • Løbende vedligeholdelse af RPA når-processer opdateres
  • Sparring med afdelingens RPA udvikler

 

I dagligdagen vil du have en bred kontaktflade i hele organisationen, da du vil være i dialog med mange af virksomhedens afdelinger.

 

 

Kvalifikationer

Der lægges vægt på, at du har megen erfaring med computere, programmering og har stor interesse for dette. Derudover forventer vi, at du har forretningsforståelse, så du kan sætte dig ind i virksomhedens processer og automatiserer disse. Der er ikke krav om nogen formel uddannelse, men det kan dog være en fordel. Det vigtigste er at du opfylder de kvalifikationer som vi søger.

 

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen, og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for husstanden inkl. børn under 18 år. Der følger ikke bolig med til stillingen, men såfremt ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til personaleboligen

 

Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Controllerchef Jens B. Jessen på tlf. nr. (+299) 34 95 00 eller e-mail: jbj@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfristen er den 02.01.2019

Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.