Gå til hovedindhold
80

Dette jobopslag er udløbet

Lægesekretær til kirurgisk sekretariat i Nuuk

Har du et godt overblik og er du stabil i dit arbejde?

 

Du får en spændende arbejdsdag hvor du, i samarbejde med kollegaer, dækker mange specialer. Vi dækker bl.a. ortopæd-, parenkym/urologi-, gynæk./obstre-, ØNH- og plastikkirurgi. Du har en vigtig rolle i forhold til at patienter registreres korrekt i vores system, og du kan være tovholder for patientforløbene. Meget af dit arbejde vil foregå på en PC, da vi bl.a. anvender elektronisk patientjournalsystem (COSMIC).

 

Vi har turnusordning med søndagsvagter, så du kan forvente at have vagt ca. hver tredje eller fjerde uge.

 

Hvem er vi?
Du vil møde dygtige, fleksible og humørfyldte kollegaer på tværs af faggrupper. I dit daglige arbejde vil du blive del af et velfungerende og stabilt team med en positiv arbejdstilgang.

 

Vi tilbyder en stilling med udfordrende arbejdsopgaver og rigtig gode udviklingsmuligheder. Hos os får du et indgående kendskab til Det Grønlandske Sundhedsvæsen og særligt Kirurgisk afdeling. Kirurgisk sekretariat er fysisk placeret på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

 

Hvem er du?

  • Arbejder hjemmevant på en computer
  • Kan bevare roen – også når tingene går stærkt
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Glad, stabil og nem at arbejde sammen med

 

Nuuk
I Nuuk er byliv og imponerende natur hele tiden inden for rækkevidde. Her er gode muligheder for sejlture, fiskeri, fjeldvandring og skisport. Ligeledes finder du tidssvarende indkøbscentre og specialforretninger, en flot svømmehal, museer og idrætshaller samt et moderne kulturhus med musikarrangementer, teater og biograf.

 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201811537)

 

Ansøgningsfrist: 9. december 2018
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende lægesekretær Lone Rohde på tlf. (+299) 34 43 52 eller på e-mail: LORO@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL
 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.