Gå til hovedindhold
80

Dette jobopslag er udløbet

Brugseni Nuuk søger køkkenchef til delikatessen

Som køkkenchef hos Brugseni bliver din hverdag fyldt med ledelsesansvar, mad og mennesker. Vi søger en leder, som kan holde vores høje standard for produktionskvalitet og som kan skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne i delikatessen.

 

Du vil stå i spidsen for et team af gode og talentfulde medarbejdere, som står klar til at yde en professionel indsats. Det er derfor vigtigt, at du formår at skabe gode arbejdsvilkår og en god stemning i afdelingen – også når tempoet er højt. Det meste af din hverdag som køkkenchef vil forløbe med afdelingens administrative opgaver såsom ansættelse af nye medarbejdere, håndtering af faktura, ordre bestillinger, udvikling af arbejdsplaner m.m.

 

Ud over hovedmængden af dine ledelsesmæssige opgaver, vil du også få en alsidig hverdag med delt ansvar for produktion af både koldt og varmt køkken samt servicering af vores mange faste virksomhedskunder. Delikatessen står samtidigt for produktionen af skolemad til ca. 1.600 elever i alle hverdage, hvilke kræver en person med gode planlægningsevner.

 

Brugseni Nuuk omsætter for over 300 mio. årligt og har et bredt udvalg af både food og nonfood varer. Butikken har ca. 160 medarbejdere, heraf 3 kokke, 1 ernæringsassistent og 2 catere. Der er ca. 30 medarbejdere i hele delikatesseafdelingen, som består af et køkken, salgsdisk og en café samt 2 afdelinger ude af huset. Afdelingen er et åbent område og er en del af butikken, derfor er kundeservice også en del af dagligdagen.

 

Kunne dette have interesse, vil vi se frem til at høre fra dig.

 

Opgaver

  • Personaleledelse
  • Ansvar for afdelingens daglige drift og produktion
  • Planlægning og uddelegering af opgaver
  • Ansvar for alle afdelingens administrative opgaver (Ordre bestilling, håndtering af faktura m.m.)
  • Kundekontakt
  • Koordinering af skolemadsproduktion
  • Ansvarlig for produktionen af mange forskellige produkttyper fra både det varme og kolde køkken

 

Din profil

  • Udlært i køkken eller dokumenteret flere års erfaring
  • Erfaring i detailbranchen, særligt ved delikatesseafdelinger i butikker
  • Ledelseserfaring
  • Godt overblik, da det ofte går stærkt
  • Trives i pressede situationer
  • Samarbejds- og serviceorienteret
  • God fysik, da jobbet er fysisk krævende
  • Udviser høj hygiejnestandard
  • Forståelse for kulturforskelle

 

Vi kan tilbyde

  • Et spændende job, hvor du får mulighed for at vise din faglige kunnen
  • Præge udvikling af afdelingens varesortiment
  • Udvikling af ledelsesegenskaber
  • Et godt arbejdsklima blandt dygtige kolleger
  • Gode ansættelsesvilkår med mulighed for personalebolig, møbleret eller bohaveflytning
  • Mulighed for til- og fratrædelsesrejse ved kontraktopnåelse
  • Løn efter kvalifikationer

 

Ansøgningsfrist
Senest 11. december 2018, gerne før.

Der holdes løbende samtaler.

 

Ansøgning sendes til HR
ungaaq.abelsen@knb.gl

 

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

 

Om Nuuk
Nuuk er Grønlands hovedstad med ca.18.000 indbyggere. Byen tilbyder mange forskellige aktiviteter for alle aldre. Der er mange muligheder for familier samt gode uddannelsesfaciliteter for børn i skolealderen. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, caféer, biograf og svømmehal. Som resten af Grønland er Nuuk omkranset af en smuk natur, med rig mulighed for jagt, fiskeri og sejlads.

Hver dag besøger mellem 3.000 og 5.000 kunder Brugseni, så der er altid masser af liv og akti­vitet.

 

Ved spørgsmål om stillingen kontakt
Uddeler Stefan Nelth +299 34 98 01, mail nuuk@brugseni.gl
Webside: www.brugseni.gl
Facebook: Kalaallit Nunaanni Brugseni