Gå til hovedindhold
82

Dette jobopslag er udløbet

Jurist med fokus på konkurrence og udbud søges til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Vil du være vores nye kollega i Konkurrencecenteret i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen?


Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger en jurist/erhvervsjurist til en stilling i Konkurrencecenteret. Vi arbejder for velfungerende markeder i Grønland og for at sikre de bedste vilkår for forbrugerne, ved at markedet er i effektiv konkurrence.
 
Arbejdsopgaverne kræve gode evner til sagsbehandling, og du vil komme til at arbejde med konkurrenceret, udbudsret og forbrugerret. Du vil få en god indsigt i markederne og de analytiske metoder som Konkurrencecenteret anvender i arbejdet. Vi arbejder både for at hindre karteller og for at sikre at dominerende markedsaktører ikke forvrider markedet.

Ud over Konkurrencecenteret består Forbruger- og Konkurrencestyrelsen af Forbrugercenteret, Ankecenteret og Sekretariatet. Vi løser forskellige opgaver og bruger hinandens viden og kompetencer i det daglige samarbejde. Vi arbejder i et åbent og uformelt miljø. Vi er en arbejdsplads i udvikling og har især fokus på vores arbejdsprocesser og på at levere gode og effektive resultater.

Om arbejdsopgaverne 
Dine primære arbejdsopgaver være:

  • Sagsbehandling af konkurrencesager, herunder håndtering af henvendelser
  • Undersøgelse af udbud
  • Koordinering af undersøgelser af virksomhederne
  • Rådgivning og sparring om konkurrence- og forbrugerretten
  • Udarbejdelse af love og bekendtgørelser på konkurrence- og forbrugerområdet
  • Sekretariatsbetjening af Konkurrencenævnet, med 1-2 årlige møder

Derudover vil du som medarbejder i Konkurrencecenteret komme til arbejde med:

  • Ministerbetjening, herunder baggrundsnotater og oplæg
  • Deltagelse i lovforberedende arbejde og udarbejdelse af bekendtgørelser
  • Deltagelse i nordisk samarbejde på konkurrenceområdet

Om dig 
 Vi forventer at du:

  • Er uddannet cand.jur eller cand.mer.jur
  • Har interesse for konkurrenceret og udbudsret
  • Har gode sagsbehandlingsevner
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Har kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med dine kolleger
  • Er god til at kommunikere fagligt materiale– også til folk, der ikke er specialister

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jurist Christian Witting Christensen,+299 34 51 55, crwc@nanoq.gl eller styrelseschef Freja Lisby Nielsen, +299 34 28 41, frln@nanoq.gl.

Se mere om Forbruger- og Konkurrencestyrelsen på www.aua.gl.

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 7. december 2018.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Upload din ansøgning, inkl. relevante dokumenter, via linket.

Tiltrædelsestidspunkt
Stillingen ønskes besat 1. februar 2019 eller efter aftale.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning