Gå til hovedindhold
85

Dette jobopslag er udløbet

Administrationschef KTI - Sisimiut

Teknikimik Ilinniarfik søger en administrationschef, som er fysisk placeret i Sisimiut, snarest eller efter aftale.
 
Teknikimik Ilinniarfik gennemfører erhvervsuddannelser inden for områderne: Jern og Metal i Nuuk, Byggeri, Råstoffer og Anlæg i Sisimiut. Yderligere gennemføres de Gymnasiale Uddannelser samt sprogkurser på skolen i Sisimiut. Skolen i Sisimiut er endvidere hjemsted for en ingeniøruddannelse, som drives i DTU-regi (Artek). Herudover har skolen ansvaret for driften af ca. 360 kollegieboliger, som er beliggende i Sisimiut.
 
Du skal bistå forstanderen med hensyn til økonomi og administration, og du skal sammen med forstanderen, skolens souschef og 3 uddannelseschefer, rektor og kollegieinspektør indgå i ledelsesarbejdet på såvel det strategiske som det administrative område.
 
Du skal indgå i et tæt samarbejde om både økonomi/regnskab/personale og på tværs af uddannelsesenhederne i Sisimiut og Nuuk. Desuden skal du medvirke for betjeningen af skolens bestyrelse.
 
Dine væsentligste ansvarsområder vil være:

  • Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse til bestyrelsen og Selvstyret
  • Medvirke ved betjening af bestyrelsen
  • Indrapportering af aktivitetsregnskaber og lærertimeforbrug til Departementet i samarbejde med skolens souschef
  • Koordinering af hele administrationens arbejdsgange
  • Møder med og orientering af medarbejderne indenfor området

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med administration og økonomistyring, gerne fra uddannelsesområdet
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Engagement og er i stand til selvstændigt at planlægge og prioritere egne
  • opgaver
  • En relevant videregående uddannelse inden for økonomi og regnskab

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for selv at præge jobindholdet
  • En skole i rivende udvikling
  • Dygtige og fagligt kvalificerede kolleger og medarbejdere

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                    
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos forstander Jokum Møller på telefon +299 867600.
 
Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2018. Vi forbeholder os ret til at behandle ansøgningerne løbende.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo oktober 2018.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Se i øvrigt:
Se vores hjemmeside: www.kti.gl .
Se også byens hjemmeside: www.qeqqata.gl
 
Til ansøgere der bor udenfor Grønland og ønsker yderligere information om Grønland se www.naalakkersuit.gl

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning