Gå til hovedindhold
85

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag: Elektriker med servicemedarbejder funktion søges til Mittarfik Kulusuk

Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde med god service og høj kvalitet, så er den ledige stilling som elektriker måske noget for dig. Vi kan tilbyde en afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver.

Arbejdsopgaver:

  • Udføre vedligehold og reparation på el-tekniske anlæg og installationer
  • Udførelse af mindre nye installationer og el-anlæg
  • Fejlfinding og kontrol af elinstallationer ? herunder banelys iht. gældende forskrifter
  • Gennemføre vedligeholdelseseftersyn af alarm- og sikkerhedssystemer
  • Ad hoc opgaver i andre afdelinger, tilknyttet teknisk afdeling

Kvalifikationer:
Du skal være god til at arbejde i team og samtidig være er selvkørende. Der kan i perioder være mange opgaver på en gang, og det er derfor også vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket. Derudover vægtes følgende kvalifikationer hos den rette kandidat:

  • Faglært elektriker
  • Gerne erfaring med lufthavnsinstallationer
  • Imødekommende og med en god portion humor

Mittarfeqarfiit tilbyder:
Ansættelse i en virksomhed, der er i gang med en spændende udvikling til at blive Grønlandsk mest attraktive arbejdsplads. Din arbejdsdag vil foregå i et uformelt arbejdsmiljø, hvor god service, høj kvalitet og et stærkt engagement kommer i første række. Du vil få et meget afvekslende job med mange forskellige og sjove udfordringer i hverdagen.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker på overenskomst, hvilket inkluderer følgende vilkår for stillingen:

  • Frirejse ved til- og fratrædelse efter gældende regler
  • Godtgørelse af indtil 75 kg. Luftfragt eller 200 kg. Skibsfragt ved til- og fratrædelse
  • Møbleret bolig efter gældende regler for Mittarfik Kulusuk
  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen
  • Tiltrædelse efter aftale

Få mere at vide:
Ønsker du at få mere at vide eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Larsen på e-mail torl@mit.gl eller på telefon +299 382861. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: HR@mit.gl

Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d. 11. oktober 2018.

Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre. Mittarfeqarfiit varetager driften af lufthavne, heliporte og to lufthavnshoteller i Grønland. Vi varetager over 70.000 operationer (start og landing) og servicerer mere en 350.000 passagerer om året. Vi tæller godt 400 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Nuuk.

Send din ansøgning via dette link