Skip to main content
89

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger en AC-fuldmægtig

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger en
AC-fuldmægtig

Fiskeriafdelingen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug søger en AC-fuldmægtig. Departementet søger en person, som har lyst – og dedikation – til at arbejde med forvaltningen af Grønlands vigtigste erhverv.

Tiltrædelse snarest muligt.

Om afdelingen og stillingen
Fiskeriafdelingen varetager den daglige administration og udmøntning af den grønlandske fiskeripolitik.

Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af indstillinger til kvotefastsættelser, udstedelse af fiskerilicenser til både grønlandske og udenlandske rederier og fiskere. Udarbejdelse af forvaltningsplaner i samarbejde med erhvervet er også en del af afdelingens opgaver.

Afdelingen er ansvarlig for bilaterale fiskeriforhandlinger med andre nordatlantiske lande og EU, deltager i kyststatsforhandlinger vedrørende fælles bestande og i en række regionale fiskeriorganisationer som NAFO, NEAFC og NASCO, samt nordisk og arktisk samarbejde.

Der arbejdes tæt på de politiske beslutningstagere, og en stor del af arbejdet vil derfor bestå af ministerbetjening og opfølgning på Naalakkersuisuts politik på området.

Fiskeriet i Grønland har stor politisk bevågenhed med mange modstridende interesser. Netop derfor er det et spændende og udfordrende arbejdsområde.

Vi arbejder i et uformelt miljø og løser mange alsidige opgaver, både individuelt og i mindre tværgående grupper, og ofte i samarbejde med andre offentlige instanser og organisationer. Hverdagen i afdelingen er derfor til tider hektisk med mange sideløbende opgaver og udfordringer. Arbejdet foregår derfor i højt tempo med en høj grad af selvstændighed. Du skal derfor være klar til at arbejde selvstændigt med bl.a. internationale opgaver, forvaltningsopgaver og projekter og samtidigt trives med driftsopgaver.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter kompetencer, og kan bl.a. bestå af;

  •  Udvikling og drift af eksisterende havgående og kystnære fiskerier
  •  At udstede licenser i forhold til havgående fiskeri
  •  Strategisk, politisk og administrativ udvikling af nye fiskerier og  forvaltningsområder
  •  Udvikling af forvaltningsplaner og koordinering af bæredygtighedsindsatser og certificeringer
  •  Overordnede bæredygtighedsprincipper i forvaltningen
  •  Politisk betjening af Naalakkersuisoq for området og det samlede Naalakkersuisut omkring fiskeripolitiske spørgsmål

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  •  Har en relevant akademisk kandidatuddannelse
  •  Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst
  •  Er parat til at tage ansvaret for fremdrift i opgaverne og til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen
  • Har flair for at skabe gode relationer, har en stor arbejdskapacitet og god gennemslagskraft
  •  Kan formulere dig præcist i skrift og tale på dansk og engelsk
  •  Har gode samarbejdsevner
  •  Har en fleksibel og imødekommende holdning til både arbejdet og kolleger

Det er en fordel, at du har administrativ erfaring, at du har erfaring med at arbejde i et politisk præget miljø, har kendskab til fiskeripolitik/forvaltning og det grønlandske samfund.

Beherskelse af det grønlandske sprog i skrift og tale er en fordel, men ikke en betingelse.

Da vores organisation er lille, skal du have gode samarbejdsevner og være åben over for nye opgaver, sagsområder og samarbejdskonstellationer. Vi arbejder sammen på tværs i afdelingen med fokus på at løse udfordringer i opgaveløsningen med tæt faglig sparring. Samtidig har vi stort personligt ansvar for at løfte egne ansvarsområder.

Rejseaktivitet
Der kan forventes nogen rejseaktivitet til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Bolig
Der anvises personalebolig til stillingen.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
afdelingschef Birgitte Jacobsen på tlf. + 299 34 5346 eller e-mail: bija@nanoq.gl

Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 26. November 2019.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning