Udadvendt Udviklingskonsulent til Organisation og Udvikling

Fakta

Stillingstype:
Udviklingskonsulent

Virksomhed:
Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist:
28. april 2024

Kontakt:
Rosannguaq Rossen, tlf. +299 36 70 66 eller e-mail: roro@sermersooq.gl

Har du forståelse for organisatoriske forandringsprocesser?

Kan du forestille dig at bidrage til at omsætte strategiske udviklingsinitiativer til konkrete handlinger og brænder du for kompetenceudvikling?

Så har du nu mulighed for at blive en del af organisationsudviklingsteamet i Grønlands næststørste arbejdsplads, Kommuneqarfik Sermersooq, med 2.500 andre kollegaer.

Som udviklingskonsulent (ansat enten som konsulent eller specialkonsulent) vil du i samarbejde med dine fem kolleger få ansvaret for at optimere vores kulturprojekt Kivitsisuuvugut med fokus på bæredygtighed og samskabelse, samt facilitere onboardingprocessen for nye ledere og udvikle relevant materiale til nye medarbejdere.

Ansvarsområder:

∙Optimering af Kivitsisuuvugut for at sikre fokus på bæredygtighed og samskabelse

∙Skabelse af et læringsmiljø, der fremmer kompetenceudvikling blandt alle medarbejdere

∙Design og facilitation af onboardingprocessen for nye ledere

∙Udvikling af effektivt og relevant onboardingsmateriale for nye medarbejdere

∙Udvikling af effektivt og relevant onboardingsmateriale for nye medarbejdere

Kvalifikationer:

∙Erfaring med bæredygtighedsarbejde

∙Inden for forandringsledelse eller organisatorisk udvikling

∙Kompetencer til at arbejde tværfagligt og engagere medarbejdere på alle niveauer

∙Kan sproget grønlandsk, dansk og engelsk, ikke et krav men en fordel

Om afdelingen:

Du bliver ansat i vores organisations- og udviklingsafdeling, hvor du vil arbejde tæt sammen med fem kolleger i et ambitiøst og stærkt udviklingsorienteret team, som brænder for at skabe værdi i organisationen. I teamet har vi en bred kontaktflade til direktionen og lederne på tværs af kommunen. Vi har en imødekommende kultur og stort engagement i teamet, hvor vi løfter i flok og prioriterer faglig sparring, kollegial opmærksomhed og gode grin meget højt i hverdagen. Med ansvar for kommunens sundhedsarbejde for medarbejderne, værner vi om den sociale trivsel for alle medarbejdere.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en organisation, der vægter bæredygtighed og udvikling højt. Hvis du har passion for at skabe positive forandringer og ønsker at bidrage til vores medarbejderes kompetenceudvikling, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Chef for Organisation og Udvikling Rosannguaq Rossen, tlf. +299 36 70 66 eller e-mail: roro@sermersooq.gl

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 391-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 28. april 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS