Tolder hundefører til Nuuk

Fakta

Stillingstype: Hundefører

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 21. maj 2024 12:00

Kontakt: Uvdlorianguak Hansen
+299 34 65 83

Har du lyst til at arbejde med at sikre det Grønlandske samfund?

Så kan det være, at en stilling som Tolder i Nuuk er noget for dig?

Skattestyrelsen, der er landets øverste skattemyndighed og som varetager driftsopgaver på skatte-, afgifts- og inddrivelsesområdet, søger en tolder/narkohundefører (skatte- og afgiftskonsulent) til ansættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Du vil, som Tolder i Nuuk, blive hundefører og indgå i et team med øvrige toldere i Grønland med tjenestehunde. Det er derfor vigtigt at du lægger vægt på det gode samarbejde, er løsningsorienteret og har mod på en til tider hektisk hverdag, hvor kvalitet i opgaveløsningen og service er i højsæde.

Organisatorisk placering og arbejdsopgaver

Stillingen er placeret ved Toldfunktionen i Skattestyrelsens afdeling for Skatte og Kontrol, Nuuk.

Afdelingen dækker følgende områder: Rådgivning og vejledning af borgere og virksomheder, arbejdsgiverkontrol, ligning og revision af selskaber og større erhvervsdrivende mv. samt toldfunktion.

Du skal som tolder/narkohundefører primært varetage følgende opgaver:

  • Kontrol af rejsende flypassagerer
  • Kontrol af luftfragt, post- og skibsforsendelser
  • Fysisk kontrol af fly og skibe mv.
  • Tilsyn med og uddannelse af toldmedarbejdere på kysten
  • Administrative opgaver forbundet med toldopgaver herunder risikoanalyse, kontrol af ind- og udførselsdokumenter mv.

Du vil blive oplært i Skattestyrelsens følgende arbejdsopgaver:

  • Relevante lovgivning om ind- og udførsel af varer og ved indrejse
  • Fagsystemer herunder internt- og eksterne IT-systemer og scannere
  • Hundefører uddannelse og kurser både i Grønland og Danmark
  • Generelt om kontrolstrategi og temadage om toldopgaver
  • Specialuddannelse i lukkede rum i skibe hhv. i Danmark og Grønland

Derfor skal der påregnes en del rejseaktiviteter om året

Kvalifikationer

Vi forventer at du som ansøger til stillingen besidder en naturlig autoritet, er god til at kommunikere og være dialog med andre, fungere godt såvel i grupper som selvstændigt, har gode samarbejdsevner, kan varetage et til tider krævende fysisk arbejde, er udadvendt, har gode sproglige egenskaber på grønlandsk, dansk og engelsk.

Gode evner med hund og gerne erfaring med tjenestehund vil ligeledes være en fordel.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS