Styrmand søges til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) Nanoq IV

Fakta

Stillingstype:
Styrmand

Virksomhed:
Grønlands Selvstyret

Ansøgningsfrist:
16. april 2024

Kontakt:
Gerth Kristian Kristiansen

Styrmand søges til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) Nanoq IV 

Til kontrolfartøjet Nanoq IV søger vi en velkvalificeret og serviceminded Styrmand til kontrollens mange udfordrende opgaver. Kontrolfartøjet består af en afdeling med 4 medarbejdere, hvor stillingen er placeret. Hovedopgaverne er koordination af kontorets monitering, overvågning og kontrol af grønlandsk fiskeri og fangst over hele kysten af Grønland i et tæt samarbejde med GFLK’s ledelse. 

Kvalifikationer:

  • Er i besiddelse af sønæringsbevis som kystskipper
  • Stærk faglig leder og arbejdsleder
  • Udviser myndighed og selvstændighed
  • Har overblik og kan arbejde i pressede situationer
  • Har forståelse for fiskeriet og interessanthåndtering
  • Er sikkerhedsorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både grønlandsk, dansk og engelsk

Arbejdsopgaver:

  • styring af kontrolfartøjet
  • brovagt
  • oplæring af skibsassistenterne
  • fiskeri- og jagtkontrol til søs med bording, registrering og administration
  • ISM – herunder eftersyn og vedligehold af sikkerhedsudstyr
  • Sygdomsbehandling

Arbejdstiden vil være varierende, og der arbejdes efter vagtplaner, der udarbejdes månedsvis forud. 

Om dig

 Endvidere lægger vi vægt på, at du er serviceminded, hjælpsom og tilgår dagligdagen med godt humør. Du skal være struktureret og skal kunne levere og afslutte opgaver i god kvalitet og til tiden. Vi lægger også vægt på, at du er villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder. Som styrmand skal du være indstillet på at blive sidemandsoplært i at udføre kontrol i fiskerierhvervet. 

Grønlands Fiskerilicenskontrol opfordrer alle interesserede med relevant uddannelse uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Løn og ansættelsesforhold 

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS