Skarp jurist søges til Lovafdelingen i Formandens Departement

Fakta

Stillingstype: Jurist

Virksomhed: Formandens Departement

Ansøgningsfrist: 17. juli

Kontakt: Stefan Krehbiel på tlf. nr. +299 56 22 10 og e-mail: skre@nanoq.gl eller Irene Jeppson på tlf. +299 34 52 81 og e-mail: ijep@nanoq.gl.

Lovafdelingen søger en dygtig jurist med interesse for offentlig ret, herunder særlig stats- og forvaltningsret.

Om Lovafdelingen

Lovafdelingen henhører under Formandens Departement, der betjener den grønlandske regeringsleder (Formanden for Naalakkersuisut). Afdelingens opgaver omfatter bl.a.:

  • Juridisk kvalitetssikring af lovgivning og regler, så som forslag til love, bekendtgørelser, kommunale vedtægter og tværgående cirkulærer.

  • Stadfæstelser, kundgørelser og vedligeholdelse af lovdatabaser.

  • Juridisk rådgivning af Formanden for Naalakkersuisut, herunder ved udarbejdelse af juridiske notater og responsa.

  • Vejledning i stats- og forvaltningsretlige regler, herunder visse menneskerettigheder, på tværs af departementerne.

  • Afholdelse af kurser om lovkvalitet, sagsbehandling og andre juridiske emner.

  • Vedligeholdelse af den stats- og forvaltningsretlige lovgivning med tilhørende vejledninger samt deltagelse i lovforberedende og tværdepartementale arbejdsgrupper.

  • Understøttelse af det parlamentariske samspil mellem regering (Naalakkersuisut) og parlament (Inatsisartut) såvel som samspillet mellem Grønlands Selvstyre og de centrale rigsmyndigheder.

Som jurist i Lovafdelingen vil du indgå i et team af topmotiverede jurister, der skal kunne yde på højeste faglige niveau tæt på det politiske centrum.

Om dig

Du er cand.jur. eller cand. merc. jur. med god teoretisk baggrund og praktisk erfaring. Nyuddannede og ba. jur. kan også tages i betragtning til stillingen. Du kan genkende dig i følgende beskrivelse:

  • Du har stor interesse og gerne erfaring inden for offentlig ret, herunder forvaltningsret og lovgivningsprocessen.

  • Du er god til at samarbejde, sparre, og dele din viden med kollegaer, men tør også gerne tage et ansvar, når du arbejder selvstændigt.

  • Du er god til at formidle og kan formulere dig klart og præcist på skrift og i tale.

  • Du har sans for systematik og detaljer, med et vågent øje til den sunde fornuft.Du har humor, et godt humør og trives bedst i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

  • Grønlandsk/Dansk dobbeltsprogethed vil være en fordel.

Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent for ansøgere med tilstrækkelig relevant erfaring.

Om Nuuk

Nuuk er en moderne arktisk metropol på ca. 20.000 indbyggere og byder på et rigt udvalg af kultur-, indkøbs- og fritidsoplevelser. Byen og foreningslivet udbyder talrige indendørs- og helårsaktiviteter, og Nuuks beliggenhed midt i et verdens største fjordsystemer giver adgang til fantastiske oplevelser i den unikke grønlandske natur. Vintersporttilbudene omfatter bl.a. langrend og alpin skisport / snowboarding (skilift), snescooting og vinterjagt til vands og land. Sommeraktiviteterne omfatter bl.a. fjeldtrekking, klatring, paragliding, kayak- og bådsejlads, jetskiing, hvalspotting og lystfiskeri.

Ansøgning

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ønsket tiltrædelse den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. Ansættelsessamtaler (personligt eller pr. Teams) forventes at finde sted i uge 30.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte retschef Stefan Krehbiel på tlf. nr. +299 56 22 10 og e-mail: skre@nanoq.gl eller kommunikationschef Irene Jeppson på tlf. +299 34 52 81 og e-mail: ijep@nanoq.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS