Revisionschef til Grønlands Selvstyres Interne Revisions enhed

Fakta

Stillingstype: Revisionschef

Virksomhed: Grønlands Selvstyret

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Kontakt: Egon Skindhøj
+299 34 67 26 

Vi søger Revisionschefen for Grønlands Selvstyres Interne Revisions enhed.

Grønlands Selvstyre søger en revisionschef, som kan stå i spidsen for en styrkelse af det interne revisionsarbejde på tværs af Selvstyret. Revisionsenheden varetager interne revisionsopgaver i Grønlands Selvstyre og følger Standarder for Offentlig Revision.

For at sikre et til stadighed højt fokus på at styrke en god forvaltningskultur er målet er at styrke intern revisionsenheden, der med det nødvendige faglige niveau kan sikre en styrket intern revision på tværs af Grønlands Selvstyre.

Intern Revision refererer organisationsmæssigt til Styrelseschefen for Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) og indgår i tæt samarbejde med Den centrale Regnskabsafdeling og Selvstyrets eksterne revision.

Det må forventes, at i ansættelsesprocessen at gennemgå en Tomas test, og at der stilles relevante referencer.

Som øverste chef for revisionsenheden bliver dine opgaver blandt andet at:

  • Stå i spidsen for en konstruktiv udvikling af Kontoret for Intern Revision og skab en ny, velfungerende enhed med optimal udnyttelse af kontorets kompetencer,
  • Samle, motivere og lede de interne revisorer med meget forskelligartede revisionsopgaver,
  • Understøtte, at enheden hele tiden har de fornødne kompetencer og viden for at løse opgaverne,
  • Kontinuerligt sikre efterlevelsen af de fælles principper for samarbejdet med eksternt revisionsfirma, der påtegner styrelsernes regnskaber,
  • Sikre, at de interne kontroller følger Selvstyrets Instruks i Intern Revision, samt gældende regler og standarder,
  • Revision af Selvstyrets 120 enheder, fonde, anlæg og byggeregnskaber,
  • First Level Control af EU's Northern Periphery Programme projekter,
  • Godkendelse af regnskabsinstrukser og inventarlister,
  • Revidering og fastsættelse af nye initiativer til Revisionshåndbogen,
  • Rådgivning og undervisning af Selvstyrets enheder i bl.a. regnskabsinstrukser,

Der er tale om en udviklende og udfordrende stilling, som stiller store krav til dine samarbejdsevner og faglighed. Vi forventer at du er i stand at skabe med et godt arbejdsmiljø samt forenkling af vores administrative systemer og forretningsgange.

Dine kompetencer

For at komme i betragtning til stillingen skal du have en relevant videregående uddannelse og erfaring inden for økonomi, revision og risikostyring. Derudover forventer vi, at du:

  • Har revisionsmæssig uddannelse – cand. merc. Aut.
  • Har relevant lederuddannelse og -erfaring,
  • Har flere års erfaring med regnskabs- eller revisionsmæssig kontrol,
  • Har lyst til at lede et kontor med 4 dygtige medarbejdere,
  • Har et godt kendskab til systemer, krav og procedurer for Stander i Intern Revision,
  • Har Indgående forståelse for god forvaltning,
  • Har gode evner til at planlægge opgaver og ressourcer,
  • Har gode analytiske evner,
  • Kan navigere i en politisk ledet organisation,
  • Ser dine medarbejder og deres trivsel og faglige udvikling som en vigtig ressource,
  • Kan bevare overblikket,
  • Gerne er dobbeltsproget og har engelskkundskaber, god og grundlæggende forståelse for grønlandsk kultur, sprog og samfundsforhold.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 56.911 og årligt Kr. 682.930

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til anvist personalebolig.

Ansøgningsfrist er den 17. maj 2024, kl. 16.00 grønlandsk tid.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at regnskabschefen Egon Skindhøj på tlf. +299 346726 eller på mail: egsk@nanoq.gl i Den Centrale Regnskabsafdeling.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS