Retten i Grønland logo SJOB

Retssekretær til Kriminalafdelingen ved Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat

Fakta

Stillingstype: Retssekretær

Virksomhed: Qaasuitsup Kredsret

Ansøgningsfrist: 25. juli 2024 kl. 23:59

Kontakt: Administrerende Kredsdommer Eleonora S. Mørch på tlf. +299 - 36 38 00

”Hvis du har lyst til at starte med noget nyt, er her en oplagt mulighed. Vi er sikre på, at du bliver rigtig glad for at være en del af kredsrettens team. Vi står i hvert fald klar til at tage godt imod dig”.

Din nye arbejdsplads

Som retssekretær bistår du kredsdommerne ved kredsretten med behandling af retssager. Kredsretten behandler alle kriminalsager i retskredsen, der omfatter Ilulissat og bitingstederne i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Aasiaat og Kangaatsiaq

Arbejdet som retssekretær i Kriminalafdelingen indebærer at du skal arbejde med kriminalsager og i den forbindelse deltage i tjenesterejser til de 7 bitingsteder. Du vil i forbindelse med sagsbehandlingen have meget kontakt med rettens brugere, såvel de professionelle som borgerne. Vi lægger stor vægt på at behandle alle henvendelser med værdighed og respekt samt på at kunne give alle et fyldestgørende korrekt svar. Du vil også deltage i en weekendvagtordning.

Kredsretten behandler udover kriminalsager også dødsboskiftesager, ægtefælleskiftesager, faderskabssager, ægteskabssager, forældremyndighedssager og fogedsager.

Dine primære opgaver er, at:

  • Forberede sagerne til kredsdommerne, herunder indkalder parter og vidner, klargøre rets- og dombøger.
  • Løse en række forskellige sagsrelaterede opgaver i retten i samarbejde med både kredsdommerne og dine sekretærkollegaer.
  • Vejlede borgerne både telefonisk og når de fysisk henvender sig i kredsretten.

En både professionel og sjov hverdag

Kredsretten består af 12 kolleger og er en hyggelig og uformel arbejdsplads, der varetager vigtige sager på professionel vis, men vi glemmer ikke, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover er vi en moderne arbejdsplads med de nyeste arbejdsredskaber, så vi kan levere et godt stykke arbejde. Ydermere er det vigtigt for os, at borgerne har stor tillid til det, vi laver. Og så lægger vi stor vægt på vores værdier og forventer at du også kan se dig selv i disse.

  • Være moralsk – ”Ileqqorissaarneq”
  • Åbenhed og ærlighed
  • Ansvarlighed og engagement
  • Dialog
  • Samarbejde

Flere indgange til dit nye eventyr:

  • Det er et krav, at du har erfaring med sekretær- og kontorarbejde. Det kan være, at du i dag arbejder i den offentlige sektor eller i en privat virksomhed, men det kan også være, at du arbejder som sekretær eller med kontorarbejde et helt andet sted.
  • Det er en klar fordel, hvis du har en kontoruddannelse - TNI eller lignende.
  • Du behersker IT på et godt niveau.
  • Du har lyst til at være med til at skabe resultater til gavn for retssikkerheden i Grønland og trivslen ved kredsretten.
  • Arbejdssproget er grønlandsk og dansk, og det vil derfor være en fordel, men ikke et krav, hvis du er dygtig til begge sprog.

Er du interesseret?

Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på "Søg stillingen"

Søg stillingen

Vi vil gerne høre om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 25. juli 2024

Ansættelsesproces

Vi forventer at afholde samtaler i uge 31. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Ilulissat, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med SIK eller HK/Stat. Hvis du kommer fra en anden by end Ilulissat, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje m.v. for efter gældende regler.

Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til administrerende Kredsdommer Eleonora S. Mørch på tlf. +299 - 36 38 00

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv. 

 

Powered by Labrador CMS