GENOPSLAG KTI, Jern- & Metalskolen søger en faglærer til Skibsmontør uddannelsen i Nuuk

Fakta

Stillingstype:
Faglærer

Virksomhed:
Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist:
17. april 2024

Kontakt:
Ole Pedersen
+299 34 86 20

Er du klar til nye udfordringer og vil du have en oplevelse for livet?

Så skal du være Tech College Greenland´s nye underviser og kollega på skibsmontøruddannelsen i Nuuk.

Vi søger en skibsmontør med lyst til at undervise fremtidens skibsmontører og give dem en personlig og faglig ballast. En underviser der har evnen til at fange og engagere vores elever og kursister. En kollega der er engageret, teamorienteret og udadvendt.

Opgaver

Du skal sammen med dine kolleger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen på uddannelsen.
Du bliver en del af en skole, der imødekommer de ønsker og behov, som vi ser på det grønlandske arbejdsmarked og blandt dem, der søger uddannelse.

Skibsmontørmekanikeruddannelsen på KTI drives af engagerede kolleger. I teamet har vi fokus på at skabe en rød tråd i undervisningen og sikre, at alle lever op til en meget høj undervisningsstandard. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil

Vi forventer, at du:

  • har en uddannelse som skibsmontør eller tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for uddannelsen
  • har interesse for at undervise og vejlede, og har lyst til at dele din viden med eleverne
  • som fagperson er fagligt og teknisk nysgerrig
  • som person er udadvendt, udviklingsorienteret og har lyst til sammen med teamet at give den gas for at levere KTI´s kerneopgave: Den bedste undervisning til elever og kursister

Du skal gerne have flere års relevant erhvervserfaring inden for faget. 

Vi tilbyder

KTI tilbyder dig en arbejdsplads med gode rammer for udvikling, personligt som fagligt. Hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere den undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk grunduddannelse (PG), som foregår i arbejdstiden og ofte i andre byer på kysten i Grønland. Uddannelsen giver samme kompetencer som den danske PG.

Ansøgningsfrist: 17. April 2024.

Tiltrædelsesdato: 01.Juni 2024 eller efter aftale.

Vi ønsker, at ansættelsesforholdet indledes med en 3 måneders prøvetid.Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelseschef Ole Pedersen på telefon +299 861612 eller e-mail ojp@kti.gl. Se også vores hjemmeside på www.kti.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at sende trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. 

KTI - Tech College Greenland er den Grønlandske tekniske skole. Vi udbyder uddannelser i flere retninger, Nuuk afdeling - Auto, Marine, skibsmontør, smed, terminal og elektrikeruddannelserne. Sisimiut afdeling – Bygge og anlægs, råstofuddannelserne. Desuden er GUX Sisimiut en del af KTINuuk er hovedstaden i Grønland, vi er ca. 18.800 indbyggere. Her er alt hvad livet kan begære, biograf/ kulturhus, caféer /restauranter og svømmehal. Masser af fritidsaktiviteter, moderne folkeskoler og dagtilbud. Alt hvad en moderne hovedstad tilbyder og så har vi en enestående og ubeskrivelig natur lige i baghaven.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS