Genopslag - IT-supporter

Fakta

Stillingstype:
IT

Virksomhed:
KNI

Ansøgningsfrist:
8. april 2024

Kontakt:
Lars Andersen
86 23 14
eller 
Torben Vestergaard
86 23 49.

 

KNI’s IT-afdeling er meget involveret og engageret i implementering af Microsoft Dynamics 365 som det fælles ERP-system i koncernen. Til at bidrage til løsning af de mange nye opgaver og samtidig vare-tagelse af driften af vores eksisterende IT-løsninger styrker vi vores IT-afdeling og søger en dygtig IT-supporter.

Du vil som IT-supporter arbejde i KNI’s Servicecenter i Sisimiut, hvorfra vi yder IT-support til alle vores kolleger i Grønland.

Vi søger en dygtig og erfaren IT-supporter, der:

• Har en relevant uddannelse eller praktisk baggrund inden for IT

• Har erfaring med support fra en Service Desk funktion med håndtering af mange, forskelligar-tede henvendelser på mail og telefon hver dag

• Er serviceminded og kan ’smile’ til dine kolleger i telefonen

• Er en dygtig holdspiller, der samtidig kan arbejde selvstændigt

• Har kendskab til klargøring og installation af pc’ere, printere mv.

• Arbejder systematisk med fejlfinding og support på hardware

• Ikke mindst kan bevare overblikket, når der er travlt

Derudover forestiller vi os at, du:

• Er ansvarsbevidst og sætter en faglig ære i at hjælpe med problemløsning

• Er omhyggelig og sørger for, at alle opgaver bliver løst på bedste vis

• Finder det spændende at arbejde i et lille, dynamisk supportteam med engagerede kolleger

• Er en udadvendt og glad person, der med smil på læben brænder for at hjælpe andre

Ansøgere, der behersker grønlandsk og dansk, vil blive foretrukket.

Til den rette ansøger tilbyder vi:

• Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår

• Personalebolig, for hvilken der betales depositum, husleje, forbrug mv. efter gældende regler

• Tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning

• Et job med faglige udfordringer og muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Lars Andersen på tlf.: 86 23 14 eller IT-chef Torben Vestergaard på tlf.: 86 23 49.

Ansøgning

En detaljeret ansøgning med straffeattest, oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 8. april 2024.

Ansøgningen sendes til:

KNI A/S

HR afdelingen

Postboks 319

3911 Sisimiut

E-mail: jobs@kni.gl

Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq – landets trafikale knudepunkt. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.

Powered by Labrador CMS